Dataproces

Så kom statsgarantien 2024

Få styr på udviklingen fra 2023-2024 i samarbejde med Dataproces

Den 30. juni hvert år bliver kommunal udligning og generelle tilskud udgivet og kommunernes statsgaranterede grundlag for kommende budgetår foreligger. På dette webinar vil vi gennemgå denne udgivelse og sætte fokus på udviklingen i de forskellige underliggende parametre fra 2023-2024 med fokus på:

Udviklingen i det samlede finansieringsgrundlag, herunder:

  • Opgørelsen af de forskellige skattekilder

  • Udviklingen i udgiftsbehovsopgørelsen

  • Er der sket nogle ændringer i den bagvedliggende datametode?

  • Statsgaranti eller selvbudgettering? Hvad skal I have fokus på i den forbindelse?

  • De øvrige tilskudspuljer i systemet og udviklingen herfor



På webinaret vil vi derfor give et 360 graders gennemsyn af udviklingen i det statsgaranterede grundlag og klæde vores deltagere på ift. at finde de gode argumenter for netop udviklingen i egen kommunes samlede finansieringsgrundlag fra 2023-2024. Derudover vil udviklingen i overslagsårene også blive belyst med henblik på en konkretisering af hvordan arbejdet med disse kan foretages.

Afsættet for gennemgangen er på baggrund af Dataproces’ egen tilskudsmodel der i dag anvendes af 34 kommuner i Danmark. Du kan læse mere om den her: Prognoseværktøj: Udvikling i finansieringsgrundlaget.

Vores værter på webinaret er Afdelingschef Kasper Lund Nødgaard og Projektleder Stephanie Kragh der til daglig hjælper alle Dataproces samarbejdspartnere med udviklingen i deres tilskud og udligning. Har du spørgsmål til webinaret eller i forhold til udviklingen i jeres eget grundlag så tøv ikke med at kontakte Kasper eller Stephanie.

Webinaret er gratis for alle der i dag anvender en af Dataproces’ to løsninger inden for tilskuds- og udligningsområdet (Udvikling i finansieringsgrundlaget eller Statsgaranti/selvbudgettering).
For øvrige deltagere er prisen 995 kr. pr. person ekskl. moms. For den enkelte kommune kan der købes et kommunelogin for 3.500 kr. ekskl. moms. Webinaret bliver optaget og udsendt efterfølgende til alle deltagere.

Tilmelding
Ønsker du at tilmelde dig kursuset, skal du sende en mail til kommunikation@dataproces.dk.
Mailen skal indeholde navn og mailadresse på alle deltagere. Derudover bedes du oplyse EAN-nr. og evt. faktureringsID.
Når tilmeldingen er registreret, modtager du en mødeindkaldelse på Microsoft Teams.

Webinaret blev afholdt Onsdag d. 5. juli 2023, kl. 10:00-11:30