Dataproces

Mellemkommunal refusion på førtidspensionsområdet

Så kom lovforslaget i høring - Få styr på de fire opmærksomhedspunkter i overgangsreglerne

Efter flere års ventetid og uklarhed lader det endelig til at der kommer en afklaring vedrørende de problematikker, der har hersket vedrørende mellemkommunal refusion på førtidspensionsområdet siden 2019.

I fredags blev lovforslaget således sendt i høring med forventet Ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2024. Grundlæggende set vil lovforslaget ifølge jurist Esben Høier Schmidt lette arbejdsbyrden for den kommunale sagsbehandler på området, og lukke en lang række huller der i dag danner mulighed for fejlfortolkning af lovgivningen.

Helt konkret vil forslaget fjerne problemet med, at institutionsreglen kan forsvinde, når 6-årsreglen er opbrugt. I dag giver dette et problem for institutionstunge kommuner, som efter nugældende praksis ender med at hænge på den fulde regning for førtidspension til de anbragte borgere. Men en sådan ændring af nugældende praksis kommer ikke uden en ”pris” for det fremadrettede arbejde. Fremadrettet betyder dette, at:

  • Institutionsreglen altid har forrang fremfor 6-årsreglen

  • 6-årsreglen aldrig kan udskydes.



Dertil kommer, at lovforslaget indeholder en række overgangsregler med indbyrdes forrang, som kan være vanskelige at håndtere. Som lovforslaget er fremlagt ser det ud til at medføre fire opmærksomhedspunkter, som sagsbehandlerne rundt om i landets kommuner bør være opmærksomme på, og som kræver hurtig indgriben, hvis man vil stille egen kommune bedst muligt set fra et økonomisk synspunkt.

Betydningen af de enkelte ændringer, hvordan du som kommune skal agere for at sikre at I både har styr på den bagudrettede økonomi og fremadrettede praksis, samt et indblik i hele lovgrundlaget kan du få på vores webinar den 15. september med jurist Esben Schmidt.


Er du i tvivl om hvorvidt I har styr på overgangsreglerne og hvorvidt I går glip af mange mio. kr. i refusion som følge heraf i din kommune? Så kontakt Afdelingschef Kristina Koed på 25 30 19 35 eller KK@dataproces.dk.

Betaling:
Webinaret er gratis for MARS kunder, og dataanalyse-kunder på Førtidspension. For øvrige deltagere er prisen 995 kr. pr. person ekskl. moms. Ønskes deltagelse af 4 eller flere personer fra samme kommune er prisen 3.500 kr. ekskl. moms. Webinaret bliver optaget og udsendes efterfølgende til alle deltagere.

Tilmelding:
Ønsker du at tilmelde dig kursuset, skal du sende en mail til kommunikation@dataproces.dk. Mailen skal indeholde navn og mailadresse på alle deltagere. Derudover bedes du oplyse EAN-nr. og evt. faktureringsID. Når tilmeldingen er registreret, modtager du en mødeindkaldelse på Microsoft Teams

Målgruppe:
Sagsbehandlere, controllere, økonomikonsulenter og ledere.

Kan du ikke deltage?
Så tilmeld dig alligevel. Vi sender en optagelse af webinaret til alle tilmeldte.

Webinaret blev afholdt Fredag d. 15. september 2023, kl. 10:00-11:00