
Fra tunge regneark til gennemskuelig beregning af statsrefusion for forsorgshjem og housing first-indsatser
Korrekt statsrefusion kræver kortlægning tilbage til oktober 2023 – MARS Housing First sikrer compliance
Med lovgivningen fra 2023 om hjemtagelse af statsrefusion på forsorgshjems- og housing first-området står kommunerne over for markant øgede krav til dokumentation og overblik. Hvor statsrefusionen tidligere var fastsat til 50 %, kræver beregningen nu en langt mere detaljeret og sammenhængende kortlægning af borgernes forløb - både i nuværende og tidligere opholdskommune.
Det betyder også, at kommunerne nu skal have styr på start- og slutdatoer, sammenhængende perioder og borgeres ophold på forsorgshjem – for at sikre korrekt refusionshjemtagelse. Og det kan vise sig besværligt at holde styr på i manuelle Excel-ark eller lignende.
Den manuelle opgave viser sig særlig besværlig ved borgere, der flytter mellem kommuner og har forskellige handlekommuner. Det er afgørende at have styr på andre kommuners hjemtagelse af statsrefusion på forsorgshjemsophold for en korrekt vurdering af, om refusionsperioden på 90 (eller 120) dage er opbrugt, jf. Botilbudsvejledningens punkt 207.
Denne funktionalitet gør MARS Housing First særlig værdifuld – også for kommuner uden eget forsorgshjem. Hvis en borger tidligere har haft ophold i en anden kommune, skal den nuværende handlekommune fortsat tage disse perioder i betragtning for at beregne statsrefusionen korrekt. Uden adgang til denne historik, er der stor risiko for fejl i statsrefusionsopgørelsen. For at hjælpe med denne opgave bruger vi vores egenudviklede institutionsdatabase, som rummer data om både nuværende og tidligere institutioner – herunder forsorgshjem og deres adresser. Det muliggør præcis identifikation af tidligere ophold – også på tværs af kommunegrænser – og reducerer dermed risikoen for fejl i refusionsberegningen, så kommunen får den korrekte kompensation for sine udgifter.
Udover at håndtere refusionsopgaven for borgere med ophold på forsorgshjem, identificerer MARS automatisk alle borgere, der har været indskrevet på § 110-tilbud og efterfølgende er udskrevet med støtte efter § 85a eller § 107. Disse borgere opfylder dermed betingelserne for statsrefusion efter Housing First reglerne.
På webinaret viser vi, hvordan MARS Housing First fungerer i praksis, og hvordan modulet understøtter jer i arbejdet ved at:
Give et samlet og dokumenteret overblik over den enkelte borgers forløb – fra forsorgshjem til Housing First-indsats
Skabe en mere effektiv, struktureret og ensartet arbejdsgang på et komplekst lovområde
Sikre indsigt i borgeres tidligere ophold på forsorgshjem, som har direkte betydning for beregningen af statsrefusion
Tilmelding
Dato:
Tirsdag den 03. marts 2026 kl. 10.00 - 10.45
Tilmelding:
Tilmeld dig via linket nedenunder.
Kan du ikke deltage:
Så tilmeld dig alligevel. Vi sender en optagelse af webinaret til alle tilmeldte.
Målgruppe:
Dette webinar er for konsulenter, økonomimedarbejdere, controllere og ledere i kommuner, der arbejder hjemtagelse af statsrefusion ift. forsorgshjem (§110) og housing First-indsatser.
OBS:
Ved tilmelding accepterer du, at vi optager og deler webinaret. Hvis du foretrækker ikke at have dit navn fremvist, bedes du logge ind som gæst under mødet.


