
Fejl i refusionen på boligstøtteområdet – hvorfor opstår de, og hvad kan I gøre?
Et fagligt indblik i, hvor fejlene opstår, og hvordan MARS Mellemkommunal hjælper jer med at finde dem.
I mange kommuner er der allerede et solidt fokus på at hjemtage korrekt mellemkommunal refusion for eksempelvis hjemmepleje og plejeophold. Boligstøtten kan imidlertid være vanskeligere at få koblet til de mellemkommunale sager, selv om der ofte er tale om de samme borgere. Det betyder, at kommunen kan have identificeret borgeren som mellemkommunal på ét fagområde, uden at oplysningerne samtidig bliver koblet til boligstøtteområdet.
Boligstøtteområdet går på tværs af flere fagområder – herunder voksen-, handicap- og ældreområdet. Det kan gøre det vanskeligt at samle de nødvendige oplysninger og sikre, at refusionen håndteres korrekt på tværs af kommunens fagområder.
På dette webinar viser vi, hvordan I med MARS Mellemkommunal får overblik over boligstøtteområdet og løbende kan identificere de sager, hvor kommunen er berettiget til refusion. Vi kobler os op på jeres fagsystemer, sammenstiller de relevante datakilder og understøtter den faglige vurdering af den enkelte sag.
Når en sag med ret til mellemkommunal refusion er identificeret, bliver kommunen gjort opmærksom på den, så sagen kan meldes videre til Udbetaling Danmark, og betalingerne fremadrettet kan administreres korrekt. For kommuner, der ønsker en samlet gennemgang, kan boligstøtteområdet desuden afdækkes gennem en mellemkommunal analyse.
Vi kommer bl.a. ind på:
Hvorfor boligstøtteområdet er særligt udsat for oversete refusionssager
Hvilke borgergrupper der kræver skærpet opmærksomhed, herunder borgere, der flytter i ældre- eller plejebolig, tilflyttere med omfattende støttebehov samt borgere i efterværns- eller ungestøtteforløb.
Hvordan MARS Mellemkommunal sammenfletter datakilder og understøtter den faglige vurdering af sagerne.
Hvordan sagerne håndteres videre over for UDK, så betalingerne rettes fremadrettet.
Tilmelding
Dato:
Tirsdag den 08. september 2026 kl. 10.00 - 10.45
Tilmelding:
Tilmeld dig via linket herunder
Kan du ikke deltage:
Så tilmeld dig alligevel. Vi sender en optagelse af webinaret til alle tilmeldte.
Målgruppe:
Webinaret henvender sig til medarbejdere og ledere, der arbejder med mellemkommunal refusion, boligstøtte og økonomistyring på området. Ingen forudsætninger nødvendige – vi tager udgangspunkt i det faglige indhold.
OBS:
Ved tilmelding accepterer du, at vi optager og deler webinaret. Hvis du foretrækker ikke at have dit navn fremvist, bedes du logge ind som gæst under mødet.


