
Hvad kan statsgarantiens folketal fortælle os om kommunernes samlede finansieringsgrundlag i tilskudsår 2027?
Puslespilsbrikkerne, der tilsammen udgør statsgarantien, falder så småt på plads.
Først den 1. juli, når statsgarantien efter planen offentliggøres af Indenrigsministeriet, kender vi det endelige billede – men allerede nu begynder motivet at tegne sig.
Regeringsforhandlingerne lader vente på sig, men Danmarks Statistik udgiver som vanligt den 12. juni deres befolkningsfremskrivning, der giver os det folketal, der ligger til grund for statsgarantien.
På dette webinar tager vi en status og kigger nærmere på, hvad folketallet kan fortælle os om kommunernes samlede finansieringsgrundlag i statsgarantien 2027.
Målgruppe:
Chefer, ledere, økonomiansvarlige, konsulenter og andre der arbejder med økonomi og budgetplanlægning.
Webinaret er afholdt:
Tirsdag den 23. juni 2026

