Statsrefusion: Særlig dyre enkeltsager

Få hjemtaget statsrefusion på borgere, som har et højt udgiftstryk efter service- og ungdomskriminalitetsloven

Særlig dyre enkeltsager analysen indeholder alle jeres borgere i kommunen, som har et højt udgiftstryk efter service- og ungdomskriminalitetsloven.

Dataproces har i analysen et særligt fokus på flerbørnsfamilier, hvis udgiftstryk efter serviceloven kan sammenlægges til én refusionssag. Særligt lovændringen inden for området med virke fra 2021 har medført en betydelig højere kompleksitet og dermed også gjort det mere tidskrævende at finde, opgøre og udregne refusionen for flerbørnsfamilierne.

Dataproces finder manglende eller mangelfuld statsrefusion, og kan gå optil 3 år tilbage. Derover rådgiver vi jer ift. loven, giver klarhed over nuværende status og videns deler til fordel for jeres fremadrettet praksis.

Eksempler på sager

I casene repræsenterer Dataproces "Kommune A".

Case 1

Borgeren anbringes i en periode på et midlertidigt botilbud internt i Kommune A. Efter en tid videreanbringes borgeren i et bofællesskab med støtte efter SEL § 85 i Kommune B. Borgeren har ligeledes fået beviliget diabeteshjælpemidler og kørsel til et genoptræningsforløb.

Dataproces fremsøger alle udgifter efter serviceloven, herunder både de interne afregninger fra perioden, hvor borgeren var anbragt internt i Kommune A, samt de mellemkommunale betalinger, som Kommune A har afholdt på borgeren i perioden, hvor borgeren var anbragt i Kommune B med Kommune A som handle- og betalingskommune. Efterfølgende periodiseres hver enkelt postering i den måned, som udgiften vedrører, hvorefter der laves en beregning af den refusion, som Kommune A kan hjemtage på hvert refusionstrin i de enkelte måneder i regnskabsåret samt et samlet refusionsbeløb på borgeren.



OBS:
I case 1 er udgiftstrykket efter Serviceloven det afgørende. I case 2 vil det være, at husstanden indeholder flere søskende*, som enten er anbragt udenfor hjemmet eller modtager forebyggende indsatser, der vil være det afgørende.

*Søskende skal i denne sammenhæng forstås i bredest mulige forstand, da der ikke nødvendigvis er tale om biologiske søskende. Husstanden kan lige så vel bestå af en kombination af hel- og halvsøskende men også stedsøskende, som altså ikke er biologiske søskende.

Case 2

Forælder A og Forælder B har sammen tre børn, som alle er anbragt udenfor hjemmet. Da kriteriet for en flerbørnsfamiliesag tilskriver, at der skal være fire børn i husstanden, som enten er anbragt udenfor hjemmet eller modtager forebyggende indsatser, opfylder husstanden på nuværende tidspunkt ikke kriterierne for at være en særligt dyr enkeltsag som flerbørnsfamilie. I maj 2019 går Forælder A og Forælder B dog fra hinanden, hvorefter Forælder A flytter til en ny adresse. I august 2019 flytter Forælder C, som har ét barn i forvejen, der er anbragt udenfor hjemmet, ind hos Forælder A. I husstanden med Forælder A og Forælder C er der dermed fire børn, der er anbragt udenfor hjemmet, og husstanden opfylder nu kriteriet for at kunne indgå i en flerbørnsfamiliesag.

Ved en gannemgang fremsøger Dataproces familien gennem vores specialudviklede datamodeller. Herefter periodiseres de enkelte børns udgifter, efter Serviceloven fra august 2019 og frem, i den måned, spm udgiften vedrører. Efterfølgende lægges udgifterne sammen inden der laves en beregning af den refusion, som Kommunen kan hjemtage på hvert refusionstrin i de enkelte måneder i regnskabsåret samt et samlet refusionsbeløb på flerbørnsfamilien.

Dataproces' kompetencer

Indtægtsoptimering