Må en robot lave autorisationskontroller

Forårets nyheder

Må en robot lave autorisationskontroller?

Nej! Dét ansvar påhviler ledere og systemejere, men robotten må lette og effektivisere de omkringliggende arbejdsgange.

Med det formål lancerede Dataproces i sommeren 2017 løsningen: MARC Autorisationskontrol - og i marts 2018 relanceres løsningen i nyt, brugervenligt design.

Kommunen skal mindst to gange årligt kontrollere alle systemadgange og brugerprofiler, så ingen medarbejdere kan tilgå andet eller mere end højst nødvendigt. Det siger persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen. Og med EU’s persondataforordning 28. maj 2018, kommer der yderligere fokus på opgaven.

Dataproces har, i samarbejde med Norddjurs Kommune, udviklet en løsning, der gør det både lettere og hurtigere at udføre autorisationskontrol – og som samtidig sikrer en fyldestgørende dokumentation af hele processen.

Løsningen bygger på softwarerobotten MARC (Municipal Automatic Robot Caseworker) – heraf navnet: MARC Autorisationskontrol.

Autorisationskontrol er almindeligvis en tung og tidskrævende opgave for både systemadministrator, systemejer og leder. Med MARC Autorisationskontrol samles alle trin og handlinger i én løsning – og mange led er helt eller delvist automatiseret.

I automatiseringen af en opgave som autorisationskontrol, er der først og fremmest fokus på jura, teknik, samt drifts- og budgetsikkerhed. Når disse elementer er på plads, er der mulighed for at dykke ned i designet. Brugervenlighed og UX (user experience) er afgørende for både den oplevede værdi af løsningen, og for det faktiske udbytte. Baseret på erfaringer fra de tre første kommuner på løsningen, relancerer vi i marts 2018 MARC Autorisationskontrol med et nyt og forbedret interface, designet med fokus på overskuelighed, sikkerhed og brugerrejse.

Vi glæder os til at vise jer den ”nye” MARC Autorisationskontrol. For yderligere infol, eller en fremvisning – kontakt Dataproces.