MARC Autorisationskontrol udvides

Spændende efterår i vente

MARC Autorisationskontrol udvides

I maj lancerede Dataproces en ny løsning til automatisering og effektivisering af manuelle arbejdsgange i KMD/KSP CICS, så antal og type af licenser opdateres.

Løsningen er udviklet på foranledning af og i samarbejde med Norddjurs Kommune, som dermed har fået mere overblik over brugeradgange samtidig med, at processen omkring autorisationskontrol er reduceret fra dage til timer. Mads Kempel Sørensen, it- og digitaliseringschef i Norddjurs Kommune, udtaler:

”Autorisationskontrol er et tidskrævende arbejde for en it-afdeling, og det er derfor dejligt, når manuelt arbejde kan automatiseres, så medarbejdernes tid kan bruges langt mere konstruktivt”.

Udvidelse og udvikling af løsningen

Siden lanceringen har Dataproces oplevet stor efterspørgsel på lignende løsninger. Dette bevirker, at vi løbende udvider og udvikler MARC Autorisationskontrol med nye funktioner, og fremadrettet er det planen, at løsningen skal kunne anvendes på andre systemer end blot KMDs.

Første skridt i den retning er frigivelse af en webløsning, som dels samler al dokumentation og kommunikation mellem administrator og ledere, og dels understøtter systemejerkontrollen bedre. Webløsningen forventes i drift inden årets udgang.

KL’s prioriterede indsatsområder

KL har i samarbejde med en række danske kommuner vurderet og prioriteret 26 områder, indenfor hvilke, der kan arbejdes med automatisering af processer. Et af disse områder er netop autorisationskontrol (KL proces nr. 15), men også indenfor bl.a. kontrolopslag og sagsopfølgning ved udbetaling af ydelser (KL processer nr. 32 og 123) og ved betaling og kontering af regninger for lægeerklæringer (KL proces nr. 43) er der stort potentiale for digitalisering.

Til at imødegå dette potentiale, tilbyder Dataproces, ud over MARC Autorisationskontrol, løsningerne MARC Ydelseskontrol og MARC Lægeerklæringer. Løsningerne understøtter såvel KLs som kommunernes arbejde på disse områder og lever samtidig op til det større fokus på automatisering, der er kendetegnet i flere kommuner i øjeblikket.

Af softwarerobot-løsninger fra Dataproces kan ud over ovenstående, nævnes den borgerrettede selvbetjeningsløsning Min Sag til automatiseret digital aktindsigt. Vi har netop lavet en video om Min Sag - se den her.