14 elever i de små klasser – hvor mange klasser bliver der behov for?

Danmarks Statistik har netop offentliggjort kommunernes folketal pr. 1. januar 2026, og i 38 af landets kommuner overstiger antallet af 0-årige dét niveau, som fremgik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra sidste år. Dette er særligt interessant for kapacitetsplanlægning på skoleområdet, da antallet af 0-årige skaber grundlag for forventningerne til de kommende års antal elever – og klassebehov.

Udviklingen er endnu mere spændende, når det ses i relation til Socialdemokratiets forslag om, at antallet af elever i de små klasser skal sættes ned fra et loft på 26 børn pr. klasse til blot 14 børn pr. klasse. En sådan ændring sætter store krav til kommunernes kapacitetsplanlægning på skoleområdet, da det har direkte betydning for det antal klasser, som en skole skal kunne rumme.

Prognoser på skoleområdet
Opgavebeskrivelsen er klar: Beregn en prognose på skoleområdet, der skitserer konsekvenserne af, hvor mange elever, der forventes at starte i skolerne i fremtiden – og prognosen skal være så tæt på virkeligheden som muligt. Én ting er ambitionen i denne opgavebeskrivelse, men i praksis er der flere faktorer, der kan besværliggøre opgaven.

I arbejdet med skoleprognoser er det særligt antallet af 5-årige den 1. januar et givent år, der har betydning – for det er primært de børn, der skal starte i skole efter sommerferien. De børn, som er 5 år i januar måned i prognosens start år, udgør dét, der kaldes for hovedårgangen. Så simpelt er det dog ikke i praksis: Eksempelvis er der nogle elever, der har udskudt skolegang, og som derfor vil være 6 år ved skoleårets start, mens der er nogle få elever, som forventes at starte tidligt i skole – det kan være, at disse børn er født i januar, så de vil være omkring fem et halvt år, når de starter i skole.

Nedenstående figur viser udviklingen i skolebørn fra skoleåret 2016/2017 frem til 2025/2026, samt den forventede udvikling i antallet af 5-årige fra 2026-2035.

Figur: Historisk oversigt af antal elever i 0. klasse, samt prognose for antal 5-årige.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Danmarks Statistiks FRKM125-statistik, egen tilvirkning

Som det fremgår af figuren, så kan der være stor forskel på de forskellige årganges størrelser. Fra skoleåret 2016/2017 frem til skoleåret 2019/2020 faldt elevtallet i landets 0. klasser med -10,4 pct., hvorefter der var en stigning frem mod 2022/2023 på +7,1 pct. I Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose forventes en udviklingen i antallet af børn frem mod 2035, der har samme vekslende tendens.

Den udvikling, der er skitseret i figuren overfor, kan forventes at medvirke ændringer i klassebehovet for de enkelte årgange. Behovet kan hertil forventes at blive forstørret, hvis der skal laves mindre men flere klasser pr. årgang, som det for nyligt blev præsenteret af Socialdemokratiet.

Mindre klasser giver flere klasser
I tabellerne nedenfor ses den forventede udvikling i antal klasser på en eksempelskole. I tabellerne er der både et scenarie, der tager udgangspunkt i det nuværende loft på 26 elever pr. klasse samt et loft på 14 elever pr. klasse.

Figur: Prognose for klassetal for et skoledistrikt for en tilfældigt udvalgt eksempelkommune
Kilde: KØS: Skole

Tabellen til venstre, hvor der er sat en grænse på maksimalt 26 elever pr. klasse, viser, at eksempelskolen overordnet set forventes at opleve et fald i antallet af klasser i indskolingen frem mod skoleåret 2037/38. Der forventes fra skoleåret 2029/30 til skoleåret 2037/38 at være et stabilt klassebehov på 8 klasser i indskolingen pr. årgang. Over den 13-årige periode ses der et gennemsnitligt elevtal pr. klasse i indskolingen på 22,8 elever.

Såfremt grænsen sættes ned til 14 elever, så skitseres det i tabellen til højre, at der over samme periode er en større variation i, hvor mange klasser, der skal oprettes hvert skoleår. I skoleåret 2029/30 forventes der for eksempelskolen at forekomme et fald i behovet for klasser fra 16 klasser til blot 13 klasser – men udviklingen forventes at vende igen de efterfølgende år, hvor behovet tiltager. Over den skitserede 13-årige periode er der i gennemsnit 12,5 elever pr. klasse i eksempelskolen.

Men det er ikke alle børn, som starter i folkeskolen, da forældre har frit skolevalg. 20 pct. af eleverne i 0.klasse starter i stedet på privat- eller friskole eller tilknyttes et andet tilbud som for eksempel specialskoler. Med udgangspunkt i tal fra Undervisningsministeriet, så er andelen af eleverne, som går i folkeskolen, faldet med -1,2 procentpoint fra skoleåret 2017/2018 frem til 2024/2025. Dog er der store forskelle på tværs af landet – både på regions- og kommuneniveau. For kommunens skoleprognose må det altså forventes, at et vist antal elever tilgår andre lokale løsninger end folkeskolen.

Sådan kan du arbejde med kapacitetsplanlægning på skoleområdet
I skoleprognosen er centrale elementer befolkningsprognosen, skoledistrikterne og de enkelte skoler – såvel som sammenhængende herimellem på tværs af kommunen. I KØS: Skole er det muligt at afprøve effekterne af eksempelvis ændringer i skolestrukturen eller skoledistrikter.

Til marts måned er Dataproces klar med en moduludvidelse til KØS: BefolkningsBlik, der hedder KØS: Skole. Modulet er udviklet til at understøtte kapacitetsplanlægningen på skoleområdet og tager afsæt i en vurdering af, om der er balance mellem kapacitet og behov.

I KØS: Skole er det muligt at arbejde med forskellige scenarier og dermed få svar på spørgsmål som:

• Hvad sker der, hvis vi ændrer på skoledistriktsgrænserne?

• Hvad sker der, hvis vi tillader flere distriktskrydsere?

• Hvad sker der, hvis vi gør brug af overbygningsskoler?

• Hvad sker der ved forskellige scenarier for nybyggeri?

Det er karakteristisk på skoleområdet, at en udvidelse af kapaciteten er en lang proces. Så det er påtrængende at være i god tid med at spotte behovet. Her er følsomhedsanalyser afgørende, og den gode skoleprognose skal give fleksibilitet til ændringer – både i det forventede antal elever og klasser samt skiftende politiske målsætninger.

Vil du vide mere?
KØS: Skole tilbydes fra starten af marts måned som en moduludvidelse til KØS: BefolkningsBlik, hvor I har mulighed for at planlægge kapaciteten på skoleområdet. Dataproces tilbyder også som en enkeltstående analyse, hvor scenarier for forventede eller ønskede ændringer på området skitseres.

Den 16. marts afholder vi et webinar om kapacitetsplanlægning på børneområdet, hvor du blandt andet kan få et indblik i KØS: Skole – såvel som KØS: Dagtilbud. Du kan tilmelde dig her: Kapacitetsplanlægning på børneområdet

Til april holder vi også to temadage, hvor vi dykker dybere ned i arbejdet med prognoser – både i forhold til den generelle befolkningsprognose og prognoser på skole- og dagtilbudsområdet. Temadagen vil vi bruge på:

• Faglige oplæg: Få dybdegående viden om detaljerne i prognosearbejdet.

• Praktiske øvelser: Der vil være mulighed for at prøve kræfter med KØS: BefolkningsBlik og de to nye moduludvidelser på børneområdet.

• Vidensdeling: Vi sørger for at facilitere dialoger og erfaringsudveksling om arbejdet med prognoser.

Du kan læse mere her eller ved at henvende dig til Annemette Sommer Nielsen på mail ANI@dataproces.dk