Hvor mange børn skal vi passe – og har vi plads til dem?

Antallet af børn, der skal passes i de kommende år, er en essentiel faktor, når der skal bygges nye dagtilbud, ansættes dagplejere eller tilpasses tilbud på småbørnsområdet på tværs af kommunen. Antallet af børn kan dog svinge meget år for år, og dette besværliggør en fyldestgørende kapacitetsvurdering – ligesom det kan være svært at forudsige, hvor mange børn der fødes længere ud i tid.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan forventninger til børnetal kan bruges i planlægningsarbejdet i kommunen og hvilke faktorer, der gør sig gældende for prognosearbejdet på småbørnsområdet.

Denne artikel er del to i en serie af artikler med fokus på det kommunale prognosearbejde. Den første artikel opsummerer de grundlæggende elementer i befolkningsprognosen, og den kan læses her.

Hvor mange børn fødes der?

I Danmark fødes der omkring 60.000 børn om året – helt præcist var gennemsnittet over de seneste ti år 60.411 0-årige i januar måned. Fertilitetsudvikling er dog ofte en usikker faktor i befolkningsprognoser. Eksempelvis var der gennemsnitligt en forskel på 11,3 pct. mellem det laveste og det højeste niveau over de seneste ti år.

I den første artikel i denne serie udforskes de tre balancer, der ligger til grund for en befolkningsprognose: Fødselsbalancen, indvandringsbalancen og flyttebalancen. Disse beregnes grundlæggende set ud fra historiske tendenser. For fødselsbalancen ses der blandt andet på, hvor mange børn der tidligere er født set i forhold til antal 1.000 kvinder, og herudfra beregnes en prognose for den fremtidige fertilitetskvotient. Nedenstående graf viser den historiske udvikling i en tilfældigt udvalgt eksempelkommune.

Figur: Antal fødte pr. 1.000 kvinder i en eksempelkommune, opgjort i antal personer
Kilde: KØS: BefolkningsBlik

Eksempelkommunen har haft en faldende fertilitetskvotient siden 2008, hvor kvinder i gennemsnit fik flere end to børn. Frem til 2024 har der været et fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder på blot -0,02 pct., mens antallet af fødte børn er faldet med -24,1 pct. Kvinderne i kommunen får dermed færre børn.

I de sidste 20 år er det kun sket for 12 kommuner, at der har været et fald i fertilitetskvotienten fem år eller mere i træk. På landsplan blev der i 2021 født 1.724,1 børn pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år, hvilket frem til 2024 faldt til 1.465,5 børn – et fald på -15,0 pct. Dette er en dramatisk nedgang på tre år, men den faldende fertilitet er ikke kun en dansk realitet, det er ligeledes en tendens, der ses i hele Europa og i store dele af verden.

De danske kommuner er ikke ens, og dette gælder også, når det kommer til fertiliteten. Der er nogle kommuner, der vil opleve en fremgang i de 0-årige, mens der er andre kommuner, som forventes at ville opleve et fald. Der er store usikkerheder forbundet med, hvor mange børn der kan forventes at komme i en given kommune, hvilket kompliceres yderligere af eventuelle tilflyttere fra andre kommuner eller indvandrere fra andre lande, der enten har, venter eller planlægger børn. Det kan altså være svært for den enkelte kommune at vurdere en passende kapacitet på børnepasningsområdet på længere sigt – og for at lave denne vurdering skal en kommune sammenholde kapacitet med behov.

Prognoser på småbørnsområdet

På dagpasningsområdet ses der på to aldersgrupper: De 0-2-årige, som passes enten i dagpleje eller i institution, og de 3-6-årige, som hovedsageligt passes i børnehaver.

Den generelle tendens er, at børnene kommer nogenlunde jævnt fordelt over året. Kastes der et historisk blik på tendensen, så var de tre måneder mellem 2014-2024, hvor der i gennemsnit blev født flest børn, juli-september. Disse børn har en forventet start i et dagtilbud i løbet af foråret, da børn oftest starter i pasningstilbud, når de er omkring ét år. Forskellen mellem de måneder, hvor der i den historiske periode blev født flest børn (juli) og færrest (februar) er på 19,8 pct. Det er derfor ikke nødvendigvis ligetil for kommunerne at sikre, at der er plads til de fleste af børnene i en vuggestue eller hos en dagplejer.

Der er herudover en række øvrige faktorer, der kan give vanskeligheder i arbejdet med pasningen på småbørnsområdet i kommunerne, da det er faktorer, som den enkelte kommune ikke har så stor indflydelse på. Eksempelvis afgøres kapaciteten i private institutioner ikke af kommunen, institutioner kan lukkes, uden at kommunen kan ændre på det – der bortfalder blot noget kapacitet, der kan arbejdes med i prognosen på pasningsområdet. Der er også dén faktor, at den enkelte dagplejer kan sige op, hvorefter det i nogle tilfælde kan være svært at rekruttere en ny dagplejer til at træde i vedkommendes sted.

Det er ikke kun institutionelle forhold, der øger usikkerhederne i prognosearbejdet på pasningsområdet – det samme gør menneskelig adfærd. Det ligger i de fleste småbørnsfamiliers natur at søge en mere permanent bolig, der kan være børnenes barndomshjem, som gerne skal lokaliseres, inden børnene starter i skole. Dette medvirker, at der er en betydelig flytteaktivitet blandt småbørn, hvilken står i kontrast til skolebørns flytteaktivitet. Skolebørnene skifter langt sjældnere adresse. Flytteaktiviteten blandt de helt unge borgere gør forudsigelserne mere usikre, end det måske umiddelbart kunne forventes. For eksempel gør det sig gældende, at en kommune måske nok kan have nok kapacitet samlet set, men det er af central betydning, hvorvidt denne kapacitet er fordelt i de rigtige distrikter i kommunen under hensyn til praktikken i en småbørnsfamilies dagligdag – for eksempel at forældrenes daglige transport ud fra den enkelte families vurdering er optimeret så meget som muligt.

I prognoserne på dagpasningsområdet kan kapaciteten opgøres på forskellige måde og omfatter eksempelvis hvor meget plads, som hvert enkelt barn i gennemsnit skal have, og hvor meget personale, der skal være til stede i forhold til antallet af børn. Her er skellet således mellem, om der fokuseres på fysisk kapacitet eller normering.

Nedenfor gennemgås de grundlæggende elementer i dagpasningsprognosen, der tilsammen gør det muligt for den enkelte kommune at sikre, at der på området er overensstemmelse mellem behov og kapacitet.

Dagpasningsprognosen

Grundlæggende set er dagpasningsprognosen en sammenligning mellem det forventede behov for pasning og den kapacitet, som kommunen har til at passe det forventede antal børn. Kapaciteten beregnes som en sum af de enkelte institutioners kapacitet tillagt eventuelle planlagte (positive eller negative) ændringer. Behovet beregnes ud fra kommunens generelle befolkningsprognose og de lokale omstændigheder, som derudover kan have betydning:

Pasningsgrad er et udtryk for hvor mange børn, kommunen passer i forhold til det totalle antal af børn i aldersgruppen. Denne fastsættes for hvert distrikt.
Hvornår børnene overgår til pasning i børnehave. Det kan for eksempel være, at de i praksis starter i børnehave i den måned, hvor de fylder 3 år.
Den nuværende kapacitet opdelt på distrikter for hver af de to aldersgrupper (0-2 år og 3-6 år). Her er planlagte ændringer relevante, ligesom der skal tages stilling til, om der ses på normering eller fysisk kapacitet.
Om der passes udenbys børn i kommunen. I prognosen på dagpasningsområdet vil disse børn indgå som et konstant tal for hvert distrikt og hver aldersgruppe, og denne konstant er baseret på historiske tal for den enkelte kommune.
Hvorvidt børnene starter i SFO inden skolestart, og hvor stor en andel af børnene, der har udskudt skolestart.

I praksis fordeles hver årgang på 12 måneder, ligesom der i prognosen korrigeres for pasningsgraden. Pasningsgraden (også kaldet dækningsgraden) er beregnet for hver enkelt alder, ligesom der kan være forskellige pasningsgrader i distrikterne. Der kan være distriktsmæssige undtagelser på enkelte distrikter, eller på grupper af distrikter, der har samme pasningsgrad.

Der er ofte en tendens til, at jo ældre børnene bliver, jo flere børn passes der i et dagpasningstilbud. Pasningsgraden er lav for de 0-årige, da der ikke er nogle børn, der starter før de er blevet 6 måneder gamle, og der er mange, der først starter senere. For de store børn (3-6 år) svinger pasningsgraden over året. Dette skyldes, at der er tilgang til børnehaverne jævnt over året, efterhånden som de små børn bliver tre år og begynder i børnehave, mens antallet af 5- og 6-årige i pasning ændrer sig fra måned til måned.

Som nedenstående figur over behovet i kommunen illustrerer gennem den blå linje, så er der i den tilfældigt udvalgte eksempelkommune en gradvis stigning i antallet af 0-2-årige. For de 3-6-årige forekommer der typisk en vækst i dagpasningsgraden i foråret, inden de ældste børn starter i skole eller tidlig SFO.

Figur: Behov for 0-2-årige og 3-6-årige, eksempelkommune, 2026-2030.
Kilde: KØS: Dagpasning

For eksempelkommunen gør det sig gældende, at der i kommunens befolkningsprognose forventes et stigende antal af børn frem mod 2030, samtidig med at de ældste børn starter i tidlig SFO, hvorfor behovet på dagpasningsområdet topper i april måned, hvorefter der forekommer et fald i pasningsgraden.

Det centrale i beregningerne for de 5-6-årige er at fastslå, hvem der hvert år starter i skole i august måned. Dette afhænger af procentdelen af tidlige og sene startere. Procentdelen af børn, der har udskudt skolegang, ligger typisk på 6-10 pct. Hvis børnene starter i SFO inden august, så indgår dette i beregningerne, herunder om kommende privatskoleelever også starter i SFO, eller om de bliver i børnehaven til efter sommerferien.

I nedenstående figur illustreres forholdet mellem kapacitet og behov i den tilfældigt udvalgte eksempelkommune, hvor der er indlagt et scenarie med løbende kapacitetsudvidelser frem mod 2030. Kapaciteten er skitseret med de stiplede linjer, mens behovet for de to aldersgrupperinger fremgår af de faste linjer.

Figur: Forholdet mellem kapacitet og behov for 0-2-årige og 3-6-årige, eksempelkommune, 2026-2030.
Kilde: KØS: Dagpasning

Figuren ovenfor illustrere, at forholdet mellem kapacitet og behov skaber en indsigt i hvorvidt, hvornår og i hvor høj grad, der er for mange eller for få børn i dagpasningstilbuddene. Uden de indlagte kapacitetsudvidelser ville antallet af 0-2-årige overstige eksempelkommunens kapacitet i starten af 2028, mens behovet for de 3-6-årige også overstiger kapaciteten i løbet af perioden. Der er dog fortsat en vis ubalance for eksempelkommunen, som illustreret i figuren nedenfor.

Figur: Kapacitetsbalance for 0-2-årige og 3-6-årige, eksempelkommune, 2026-2030.
Kilde: KØS: Dagpasning

Af figuren fremgår det, at der for de 3-6-årige forekommer store udfald, når børnene overgår fra børnehave til enten tidlig SFO eller skole. Dette medfører ligeledes et kapacitetsunderskud i månederne op til, at den ældste årgang udgår af dagpasningstilbuddene, mens der herefter er et stort kapacitetsoverskud, som illustreret af de blå blokke i figuren.

Figuren viser også, at der generelt set er flere pladser for de 0-2-årige, der ikke udfyldes. Med de løbende kapacitetsudvidelser, der indlægges primært i starten af et år, er der et umiddelbart kapacitetsoverskud. Dette imødekommes først senere på året, eller i løbet af det næstkommende år, som illustreres af den stigende og faldende røde blok. Størst er overskuddet i starten af 2028, hvor der i det første halvår er over 70 tomme pladser. Dette mindskes over perioden i takt med, at der i befolkningsprognosen forventes, at der fødes flere børn. Der forventes dog stadig 52 tomme pladser pr. måned i gennemsnit over året 2030.

Figuren ovenfor giver et indblik i, at når kapacitet vurderes, så er det nødvendigt at holde den sæsonvariation for øje, som naturligt forekommer i behovet for pladser i dagpasningstilbuddene, når en hel årgang på samme tid starter i tidlig SFO eller i skole. Med et bedre indblik i de sæsonmæssige udsving kan der skabes en større fleksibilitet i både tilrettelæggelsen af hverdagen ude på stuerne i dagpasningstilbuddene samt i den større interne ressource planlægning på tværs af kommunens mange tilbud på børnepasningsområdet.

I næste artikel i denne serie udforskes børnenes videre vej, da artiklen har fokus på, hvad der karakteriserer skoleprognosen.

Vil du vide mere?

KØS: Dagpasning tilbydes som en analyse, hvor I kan opsætte scenarier for forventede eller ønskede ændringer på området, således de umiddelbare konsekvenser heraf kan aflæses. Analysen kan dermed understøtte en kvalificeret og målrettet planlægning på dagpasningsområdet, og analysen kan hjælpe med at tilvejebringe et velunderbygget beslutningsgrundlag.

Udover indblikket i de kapacitetsmæssige forhold tilbyder vi også et overblik over koblingen til de økonomiske konsekvenser heraf – både i de enkelte måneder, på tværs af året og i overslagsårene.

For nuværende leveres KØS: Dagpasning som en Excel-fil med data- og tabeloverblik, eller med en supplerende rapport, hvor resultaterne præsenteres og beskrives nærmere.

I det nye år bliver det muligt selv at udarbejde dagpasningsprognosen på KØS-platformen i modulet KØS: Dagpasning, ligesom det på nuværende tidspunkt er muligt med befolkningsprognoser i KØS: BefolkningsBlik.

Du kan høre mere ved at henvende dig til Annemette Sommer Nielsen på mail ANI@dataproces.dk