
Fra Excel-kaos til et overskueligt overblik på få klik: MARC gør afstemning let og gennemskuelig

Peter Sandberg Nielsen
Teamleder | MARC
I mange kommuner er afstemning mellem KY, KSD, økonomisystemet og SKAT en opgave, der trækker tænder ud. Ikke fordi medarbejderne ikke kan løse den – men fordi datamængderne er massive, kilderne er mange, og processen er tung. Ligeledes ændre dataformaterne sig løbende, så tidligere opsatte Excel ark fungerer ikke længere og skal skrives forfra. Og når revisionen banker på, skal dokumentationen være i orden.
Med MARC er afstemning ikke længere en kompliceret regnearksøvelse – det er en intuitiv og ensartet arbejdsgang, som giver overblik i en moderne brugergrænseflade.
Faktisk har flere kommuner flyttet opgaven væk fra økonomi
Fra kaos til kontrol – ét upload ad gangen
Det eneste brugeren skal gøre, er at uploade data fra KY, KSD, økonomisystemet og SKAT. Resten klarer MARC. Systemet matcher og sammenligner data på tværs, og præsenterer resultaterne i en visuel og brugervenlig grænseflade, som gør det nemt at løse opgaven.
Her kan du:
se uoverensstemmelser på område-, måned- og CPR-niveau
følge udviklingen i afstemningen over tid
tilføje kommentarer og noter direkte i løsningen
generere færdige opfølgningsfiler til revisionen
Revisionen kræver mere – MARC er allerede klar
Tidligere handlede afstemning primært om mellemregningskonti. Men i dag vil revisionen have en fuld driftsafstemning – særligt på KY. Det er en opgave, der før krævede manuelt arbejde og mange timers fejlsøgning.
MARC er udvidet med netop dette for øje. Nu kan kommunerne afstemme hele KY-driftsområdet med få klik og dokumentere alt på en måde, der er nem at forstå – både for interne brugere og for revisoren.
Gør afstemning til en fast rutine – ikke en kamp
I stedet for at bruge tid på at opbygge egne afstemningsmodeller eller kæmpe med uigennemskuelige udtræk, kan kommunerne nu arbejde systematisk og struktureret med afstemning.
Feedback/citater “Nemt og overskueligt” & ”KY drift er en gave!”
Bruges allerede af 33 kommuner – og bliver stadig bedre
MARC er i dag i brug hos 33 kommuner – og tallet vokser. Samtidig arbejder vi på næste naturlige skridt: integration til datakilderne, så data ikke længere skal uploades manuelt, men kan hentes direkte. Netop disse integrationer kan løfte MARC til næste niveau, er blevet prioriteret højt af kommuner på seneste ERFA møde.
Det betyder endnu mindre manuelt arbejde, endnu færre fejl og endnu bedre dokumentation.
ERFA-gruppe: Vidensdeling mellem specialister med samme udfordringer
Et af de stærkeste elementer omkring MARC er det fællesskab, der er opstået blandt brugerne. Kommunerne har adgang til en ERFA-gruppe, hvor de kan dele viden, stille spørgsmål og finde løsninger sammen med kolleger fra andre kommuner – alle med præcis samme nicheområde og udfordringer.
Et konkret eksempel er en kommune, der fandt en løsning på et problem med dubletter i udtrækket fra Detaljer Finans. Disse dubletter gav anledning til tusindvis af falske positive uoverensstemmelser i afstemningen – og krævede ellers manuelt gennemgang.
Ved at dele løsningen i ERFA-gruppen fik alle MARC-brugere glæde af opdagelsen. For én kommune betød det, at over 25.000 dubletter blev fjernet automatisk – og sparede dem for timevis af frustrerende manuelt arbejde.
“Det havde været pænt træls at gå igennem manuelt,” lød det fra kommunen, som delte et skærmbillede af effekten.
Det er netop det, ERFA-gruppen handler om: at løfte i flok og sikre, at alle kommuner slipper for at opfinde den dybe tallerken hver gang.

Vil du høre mere om, hvordan MARC kan hjælpe jeres kommune med at få styr på afstemningen? Kontakt os på kommunikation@dataproces.dk, for en uforpligtende gennemgang af løsningen og hør, hvordan I nemt kommer i gang.