Grundskyldspromillernes betydning for jeres økonomi fra tilskudsår 2029

Med den kommende udligningsreform forventes det, at det nye ejendomsvurderingssystem endeligt indtænkes i det kommunale tilskuds- og udligningssystem fra tilskudsår 2029. Dette kan betyde, at grundskyldspromillerne, som siden tilskudsår 2024 har været fastlåst på et niveau, der skulle sikre stabile indtægter, igen kan sættes fri.

Implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem kan få direkte betydning for kommunernes tilskud og udligning, og dét gør det vigtigere for jer end nogensinde før at kende de reelle økonomiske effekter og de underliggende faktorer, før I træffer beslutninger om ændringer i grundskyldspromillen i overslagsårene.

Udligningsreformer og ejendomsvurderingssystemet

Det er ikke gået stille for sig, at der har der været en række forsinkelser i implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem, samt at udrulningen af danskernes ejendomsvurderinger har modtaget stor kritik. Dette har blandt andet givet anledning til, at der fra tilskudsår 2024 blev indført større ændringer i kommunernes grundskyldspromiller, herunder at promillerne blev fastlåst, neutraliseringsordninger, og at udligningen relateret til kommunernes grundskyldsprovenu beror på såkaldte beregningstekniske grundværdier, som blev indført. Efter planen indfases ejendomsvurderingerne i tilskuds- og udligningssystemet fra og med tilskudsår 2029 som følge af den kommende reform af systemet, men vi afventer fortsat en ny analyse fra Finansieringsudvalget, som skal undersøge modeller til at ”minimere kommunaløkonomiske konsekvenser” som følge af, at neutraliseringsordningerne udløber, og at effekterne af de nye ejendomsvurderinger indfases i systemet.

I debatten om grundskyld og tilskuds- og udligningssystemet har der indtil videre været fokus på eventuelle gevinster ved at ændre de kommunale grundskyldspromiller, når det igen bliver muligt. En ændring af en kommunes grundskyldspromiller påvirker dog også andet end blot kommunens grundskyldsprovenu. Såfremt kommunens samlede beskatning ændrer sig som følge af en højere eller lavere grundskyldspromille, så vil der også forekomme en effekt på kommunens bloktilskudsandel, udligning af skatteindtægterne, og der kan potentielt forekomme skattesanktioner.

I nedenstående tabel skitseres effekten i en eksempelkommune, når grundskyldspromillen hæves med 1 promillepoint i henholdsvis alle landets kommuner samt blot eksempelkommunen.

Som det fremgår af tabellen, så forekommer de største forskelle i bloktilskudsreguleringen og i udligningen af skatteindtægterne. Hvis grundskyldspromillen blot hæves i eksempelkommunen, så forventes kommunen at opleve en stigning i indtægter via grundskyldsprovenu på +18,5 mio. kr. Dertil kommer dog en marginal effekt i kommunens udligning af skatteindtægter, da den enkelte kommunes øgede grundskyldsprovenu påvirker den landsgennemsnitlige faktiske skatteprocent. Det er denne effekt, der højnes, såfremt alle kommuner hæver deres grundskyldspromille.

Da de samlede kommunale indtægter stiger, så sænkes bloktilskuddet. Hvis det øgede grundskyldsprovenu kun forekommer i eksempelkommunen, så vil stigningen på landsplan blot være på +18,5 mio. kr., mens bloktilskudsreguleringen fortsat rammer landets øvrige kommuner relativt til folketal. I eksempelkommunen er effekten derfor på -0,2 mio. kr.  Såfremt promillen hæves i alle landets kommuner, så forventes grundskyldsprovenuet på landsplan at stige med +4,8 mia. kr. For eksempelkommunen betyder det en bloktilskudsregulering på -44,6 mio. kr., hvilket dermed overstiger kommunens forventede merindtægter.

Sidst medfører ændringen i begge scenarier en skattesanktion, som i år 1 er på -13,8 mio. kr. Hvis kommunen er den eneste, der hæver grundskyldspromillen, så forventes kommunen samlet set en gevinst på +4,5 mio. kr., mens der forventes et tab på -35,9 mio. kr., såfremt alle landets kommuner hæver grundskyldspromillen med 1 promillepoint.

Af de ovenstående parametre findes den største usikkerhed i den eventuelle skattesanktion samt i bloktilskudsreguleringens størrelse afhængigt af hvor mange kommuner, der vælger at ændre i grundskyldspromillen.

Når en kommune påvirker beskatningsniveauet, så medfører det ofte en skattesanktion – men ikke altid. Som led af de årlige økonomiaftaler afsættes der løbende puljer til, at kommunerne kan ansøge om at hæve skatten, og det er kun hvis kommunen hæver skatten udover dette eller udover det aftalesatte niveau.

Højst sandsynligt er det ikke alle landets kommuner, som vælger at ændre grundskyldspromillen, når det igen bliver muligt. I nedenstående tabel ses effekten for eksempelkommunen, såfremt de 38 kommuner, hvor grundskyldspromillen i 2024 blev nedsat med mere end 65 pct., hæver deres grundskyldspromille med 1 promillepoint, samt hvis det blot gælder de 19 kommuner, hvor grundskyldspromillen blev nedsat med mere end 70 pct. De to scenarier vil medføre en samlet stigning i kommunernes samlede indtægter på henholdsvis +3,6 mia. kr. og +2,8 mia. kr.

I begge scenarier ændres grundskyldspromillen ikke i eksempelkommunen, hvorfor rækken i ovenstående tabel er tom. Kommunen forventes dog stadig at opleve en positiv effekt i udligningen af skatteindtægterne, da det øgede grundskyldsprovenu på landsplan fortsat påvirker den landsgennemsnitlige faktiske skatteprocent.

Kommunernes samlede merindtægter medfører ligeledes en bloktilskudsregulering, som forventes at medføre et tab på henholdsvis -33,7 mio. kr. og -25,9 mio. kr. i eksempelkommunen.

I de opsatte scenarier forventes kommunen altså en samlet negativ effekt på -30,6 mio. kr., hvis de 38 kommuner hæver deres grundskyldspromille, og -23,5 mio. kr., hvis de 19 kommuner foretager ændringen.

Der er fortsat mange usikkerheder, der relaterer sig til indfasningen af det nye ejendomsvurderingssystem, og hvordan det kommer til at blive implementeret i tilskuds- og udligningssystemet i forbindelse med den kommende reform. Der kan ske mange (potentielt) store ændringer, der kan have en påvirkning på kommunernes indkomstgrundlag i overslagsårene, og det er derfor vigtigt at få det store overblik over alle udligningsmekanismerne, der kan spille ind. For at kunne træffe et kvalificeret valg om en promilleændring er dette særligt relevant i de kommuner, hvor der er overvejelser herom fra tilskudsår 2029 og frem.

Men hvad betyder det konkret for jeres kommune?

Hos Dataproces har vi udviklet en Excel-baseret beregningsmodel, der gør det muligt at simulere konsekvenserne af både højere og lavere grundskyldspromiller.

Med modellen kan I blandt andet:

• Beregne den forventede nettoeffekt på kommunens økonomi

• Se de afledte konsekvenser for tilskud og udligning

• Opstille og sammenligne forskellige scenarier for grundskyldspromillen

• Justere modellens forudsætninger, så beregningerne matcher jeres egne forventninger

• Skabe et stærkere beslutningsgrundlag for budgetlægningen i 2029 og årene frem

I får dermed ikke blot et estimat på merindtægten fra en ændret grundskyldspromille men et helhedsbillede af, hvad ændringen forventes at betyde for kommunens økonomi.

Vi leverer modellen med vores bud på de forventede effekter og de centrale forudsætninger indarbejdet. I kan selv arbejde videre med scenarierne og tilpasse forudsætningerne efter behov.

Du er velkommen til at kontakte Kristoffer Schøn for at høre mere på tlf. 25 55 19 16 eller mail KSC@dataproces.dk