Økonomisk Redegørelse Maj 2025 er landet

Økonomiske Redegørelse for maj 2025 blev offentliggjort i denne uge, og heri giver Økonomiministeriet det seneste skøn for kommunernes samlede udskrivningsgrundlag. Dette giver os det første indblik i indtægtsgrundlaget for statsgarantien 2026.

I denne artikel dykker vi ned i:

• Den påvirkning, som udviklingen i udskrivningsgrundlaget forventes at have på kommunernes økonomi de kommende år

• Hvilken effekt, som det opdaterede skøn for udskrivningsgrundlaget forventes at have på den efterregulering, som kommer i 2027 og 2028 på baggrund af ekstraordinært mange kommuners valg om selvbudgettering for budgetår 2024 og 2025.

I artiklen skitserer vi også, hvad det er nødvendigt at være opmærksom på i forbindelse med budgetlægningen for det kommende budgetår, da der fra og med budgetår 2026 vil gøre sig en ny selvbudgetteringsordning gældende.

Økonomisk Redegørelse – Tabel B.21

Særligt én tabel i Økonomisk Redegørelse er af interesse, når vi dykker ned i den kommunale planlægning for næstkommende budgetår. Maj udgavens skøn for kommunernes samlede udskrivningsgrundlag danner nemlig grundlag for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der indgår i den kommende statsgaranti.

Nedenstående skærmbillede viser Økonomiministeriets seneste skøn for beskatningsgrundlaget for kommunerne under ét.

Selvom ministeriet i Økonomisk Redegørelse Maj 2025 generelt set præsenterer, at den danske økonomi er stærk, så nedjusteres forventningen til kommunernes skattegrundlag i 2026 med -10,5 mia. kr. Som det fremgår af tabel B.21, kan der være udsving i de skøn, som Økonomiministeriet offentliggør. Den forventede udvikling for 2024 opjusteres fra august 2024 Økonomisk Redegørelse til december udgaven med 14,5 mia. kr., men nedjusteres i den nyeste offentliggørelse med -25,1 mia. kr.

Kommunernes skatteindtægter udgør den største andel af kommunernes samlede finansieringsgrundlag i regi af tilskuds- og udligningssystemet. Skatteindtægterne har betydning for størrelsen på og fordelingen af det statslige bloktilskud, som primært fordeles efter den enkelte kommunes folketal. Når der er en forventning til, at skatteindtægterne falder, som det gør sig gældende med afsæt Økonomisk Redegørelse Maj 2025, så skal bloktilskuddet stige tilsvarende for at sikre, at der er overensstemmelse mellem kommunernes samlede indtægter og udgifter.

Seneste skøn for kommunernes samlede udskrivningsgrundlag for 2026 er på 1.373,8 mia. kr., hvilket er en nedjustering på -10,5 mia. kr. fra det skøn, der blev præsenteret i december udgivelsen af Økonomisk Redegørelse. For 2024 er der sket en nedjustering på -25,1 mia. kr. mellem december- og maj udgivelsen, mens nedjusteringen for 2025 er på -14,5 mia. kr. Forventningen til kommunernes samlede udskrivningsgrundlag har blandt andet en effekt for den efterregulering, som kommunerne oplever som følge af valget om enten selvbudgettering eller statsgarantien, og dette vil vi uddybe i den næste del af artiklen.

Efterreguleringen for 2024 og 2025

Når kommunerne skal lægge deres budget i efteråret, skal der blandt andet tages stilling til, om budgettet skal være baseret på statsgarantien, eller om kommunen vil selvbudgettere med afsæt i kommunens eget skøn for udviklingen i både folketal og udskrivningsgrundlag.

Tre år efter budgetvedtagelsen opgøres de endelige tilskuds- og udligningsbeløb på baggrund af kommunernes faktiske beskatningsgrundlag samt folketallet pr. 1. januar i budgetåret. For de kommuner, der valgte at selvbudgettere for et givent budgetår, forekommer der en afregning af efterreguleringsbeløbet – hvad end disse er positive eller negative.

Som skitseret ovenfor, så opdateres forventningen til de tidligere års udskrivningsgrundlag i Økonomisk Redegørelse, hvilket betyder, at vi også har fået nye skøn for den forventede efterregulering i 2027 og 2028 som følge af valget om statsgaranti eller selvbudgettering for budgetår 2024 og 2025. De forventede regnskabstal er dermed opdaterede på landsplan til nedenstående:

De seneste to budgetår har en ekstraordinært stor andel af kommunerne valgt at selvbudgettere. I 2024 valgte 82 kommuner at selvbudgettere, mens det i 2025 var 96 kommuner. De kommuner, der har valgt statsgarantien i de enkelte år, har efterfølgende fået mulighed for at gøre metodevalget om og dermed selvbudgettere med de statsgaranterede værdier. Denne mulighed er blevet tilrådestillet for at mindske de potentielle økonomiske tab, der forventes at følge med efterreguleringerne i 2027 og 2028.

I de nedenstående afsnit vedrørende de forventede efterregulerings- og bloktilskudseffekter forudsætter vi, at de kommuner, der valgte statsgarantien, omgør dette valg, og at det dermed er alle 98 kommuner, der har valgt at selvbudgettere selvom det endnu ikke er klart, om alle benytter sig af muligheden.

2024

Som det fremgår af skærmbilledet af tabel B.21 fra Økonomisk Redegørelse ovenfor, så er det seneste skøn for udskrivningsgrundlaget for kommunerne under ét for 2024 på 1.275,3 mia. kr. Til trods for at skønnet er nedjusteret med -25,1 mia. kr. siden december udgivelsen af Økonomisk Redegørelse, så ligger udskrivningsgrundlaget 45,6 mia. kr. over niveauet fra statsgarantien 2024, som var på 1.229,7 mia. kr. Der har derfor samlet set været en højere vækst i kommunernes udskrivningsgrundlag, end der var forventet i statsgarantien.

Men det er ikke kun udskrivningsgrundlaget, der har betydning for efterreguleringen – af betydning er ligeledes udviklingen i folketallet. I statsgarantien 2024 var der en forventning til det samlede folketal på landsplan på 5.958.486 borgere, hvilket er baseret på Danmarks Statistiks fremskrivning fra juni 2024. Det faktiske folketal på landsplan var derimod på 5.961.158 borgere, hvormed folketallet ligger 2.672 borgere over niveauet i statsgarantien.

Nedenstående tabel opsummerer den forventede efterregulerings- og bloktilskudseffekt i 2027 under den forudsætning, at de 16 kommuner, der valgte statsgarantien for budgetår 2024, omgør dette valg og i stedet selvbudgetterer med deres statsgaranterede værdier. Når samtlige 98 kommuner for budgetår 2024 selvbudgetterer, så medvirker det en forventet efterregulerings- og bloktilskudseffekt på 2,1 mia. kr. i 2027. Dette er opsummeret med afsæt i regionerne i nedenstående tabel.

Ovenstående tabel skitserer, at det nyeste skøn for udskrivningsgrundlaget, der er lavere end i december udgivelsen, har medvirket, at Region Hovedstaden forventes at opleve et fald på -40,7 mio. kr. i 2027. den største omfordeling fra denne region forventes at ske til Region Syddanmark og Midtjylland på 16,1 mio. kr.

2025

Mellem december udgivelsen af Økonomisk Redegørelse i december 2024 og den seneste udgivelse pr. maj 2025 er kommunernes samlede udskrivningsgrundlag nedjusteret med -14,5 mia. kr. Som det gør sig gældende for 2024, så overstiger skønnet fra maj udgivelsen på 1.326,2 mia. kr. statsgarantien med 25,6 mia. kr. Folketallet på landsplan er ligeledes tiltaget med 8.290 borgere mellem det statsgaranterede niveau til de faktiske folketal, der pr. 1. januar var på 5.992.644 borgere.

Nedenstående tabel opsummerer den forventede efterregulerings- og bloktilskudseffekt i 2028, hvor forudsætningen igen er, at samtlige 98 kommuner selvbudgetterer, hvormed to kommuner gør valget af statsgarantien om. I dette tilfælde forventes den samlede efterregulerings- og bloktilskudseffekt at være på 1,3 mia. kr. i 2028.

Tabellen skitserer, at det nyeste skøn for udskrivningsgrundlaget, der er lavere end i december udgivelsen, har medvirket, at Region Hovedstaden forventes at opleve en stigning på 58,4 mio. kr. i 2028, mens Region Midtjylland og Region Nordjylland til gengæld forventes at opleve et fald på henholdsvis -33,5 mio. kr. og -29,6 mio. kr.

Men for budgetår 2026 kommer effekterne ved valget af selvbudgettering til at se anderledes ud, hvilket vi vil se nærmere på i den sidste del af denne artikel.

Valget af budgetlægningsmetode for budgetår 2026

Udskrivningsgrundlaget, der indgår i statsgarantien, baserer sig tilnærmelsesvis på udskrivningsgrundlaget, der netop er blevet offentliggjort i Økonomisk Redegørelse Maj 2025. Der været over årene været en tendens til, at kommunernes samlede skattegrundlag har været undervurderet i maj udgivelsen. Dette kan ses ved, at der med augustudgaven af redegørelsen har været større opjusteringer af udskrivningsgrundlaget i forhold til majskønnet.

Netop denne tendens har været én af faktorerne, der har medvirket, at ekstraordinært mange kommuner har valgt at selvbudgetterer for budgetår 2024 og 2025, til trods for at selvbudgetteringsordningen oprindeligt er tiltænkt en afgrænset gruppe vækstkommuner. Dette har skabt stor usikkerhed omkring budgetlægningen for en stor del kommuner, som er vant til at budgetlægge med afsæt i statsgarantien. Dette fik i første omgang Indenrigsministeren til at foreslå, at selvbudgettering ikke længere vil være en mulighed fra og med budgetår 2026, hvilket dog er blevet modereret med et forslag til en ny selvbudgetteringsordning, som er blevet udarbejdet i samarbejde med KL. Dette forslag skal vedtages i Folketinget senest d. 30. juni for at have virkning for budgetår 2026.

Forslaget til den nye selvbudgetteringsordning er et forsøge på at gøre op med den voksende usikkerhed, der har været omkring valget om budgetlægningsmetode de senere år, samtidig med at selvbudgettering bevares som en mulighed for kommuner i vækst.

I selvbudgetteringsordningen, der er gældende til og med budgetår 2025, er der et særligt fokus på udviklingen i udskrivningsgrundlag på landsplan samt en potentiel befolkningsfremgang eller -tilbagegang på landsplan såvel som i de konkrete kommuner. I den kommende ordning med effekt fra budgetår 2026 er det de lokale udviklinger, der er afgørende for, om kommunerne vil opleve en gevinst ved at vælge selvbudgettering.

Men hvad forventes det nyeste skøn for kommunernes samlede skatteindtægter at komme til at betyde for den kommende statsgaranti?

Forventningen til statsgarantien 2026

Som vi indledte denne artikel med, så udgør kommunernes skatteindtægter den største andel af kommunernes samlede finansiering i regi af tilskuds- og udligningssystemet, og de har betydning for størrelsen på og fordelingen af bloktilskuddet. Forholdet mellem skatteindtægter og bloktilskuddet kan illustreres via en mekanisme, der kan skitseres som følger, når der forekommer en nedjustering af skatteindtægterne:

Når skatteindtægterne i kommunerne aftager, som gør sig gældende med afsæt i det seneste skøn i Økonomisk Redegørelse, så har det en effekt på bloktilskuddet. Dette sikrer, at det forhold mellem indtægts- og udgiftssiden, som hvert år aftales i forbindelse med økonomiaftalen, fastholdes.

I praksis betyder dette, at skatteindtægternes størrelse på landsplan er bestemmende for bloktilskuddets størrelse. Hvor bloktilskuddet fordeles mellem landets kommuner efter folketal, så fordeles skatteindtægterne til hver kommune med afsæt i egen opkrævning. I tilskuds- og udligningssystemet er der en udligningsordning, der vedrører forskellen mellem den enkelte kommunes opkrævning af skatteindtægter i form af indkomstskat og grundskyldsprovenu og det landsgennemsnitlige niveau herfor. Udligningen udgør minimum 75 pct. og maksimalt 95 pct.

Når skatteindtægterne forventes at aftage, så vil der være en mindre andel, der skal udlignes via skatteudligningsordningen, mens bloktilskuddet, der skal fordeles ligeligt mellem kommunerne på baggrund af folketal, vil stige, således kommunerne fortsat har midler til at dække deres udgifter.

Nedenstående tabel skitserer udviklingen på indtægtssiden mellem statsgarantien 20245 og den nuværende forventning til statsgarantien 2026 på baggrund af det nyeste skøn for kommunernes skatteindtægter under ét.

Som tabellen oven for skitserer, så forventes den andel, som den samlede beskatning udgør af det samlede finansieringsgrundlag, at tiltage med 2,0 procentpoint mellem statsgarantien 2025 og den nuværende forventning til statsgarantien 2026. Den samlede finansiering pr. borger forventes at tiltage med 1.924 kr. pr. borger, hvoraf bloktilskuddet forventes at aftage med 8,0 pct. Dette skyldes, at udskrivningsgrundlaget for kommunerne under ét har været i konstant vækst indtil den nyeste udgivelse af Økonomisk Redegørelse, hvor der er lagt et forventet fald ind.

Ovenstående tabel afspejler således den nuværende forventning til forholdet mellem skatteindtægterne og bloktilskuddet for kommunernes indtægtsside i den statsgaranti, der udkommer i slutningen af juni for tilkskudsår 2026.

Dataproces afholder webinar

På tirsdag d. 27/5 kl. 13.00-13.30 dykker vi ned i Økonomisk Redegørelses forventede betydning for statsgarantien 2026 og de forventede efterreguleringseffekter for 2024 og 2025. Her viser vi hvordan man kan arbejde med de seneste skøn i KØS: Finansieringsgrundlag og i KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering.

Derudover kigger vi ind i hvad den nye selvbudgetteringsordning kommer til at betyde for budget 2026 – og hvordan vi fremadrettet kommer til at arbejde med vurderingen om statsgaranti eller selvbudgettering.

Du kan tilmelde dig HER

Er du nysgerrig på hvordan Dataproces kan hjælpe præcist i din kommune, er du velkommen til at kontakte Kasper Lund Nødgaard på kn@dataproces.dk eller 2555 1918.