Fleksjob eller førtidspension

I december 2025 var 89.000 personer på landsplan ansat i et fleksjob. Af dem arbejdede 26,5 procent blot 1–5 timer om ugen. Ankestyrelsens temarevision fra 2021 har tidligere peget på manglende progression i de helt små fleksjob, ligesom De Økonomiske Råd i efteråret 2025 satte fokus på nettoregnskabet for det kommunale budget i forbindelse med blandt andet fleksjob. 

Det rejser et principielt spørgsmål: Er det altid økonomisk rationelt for kommunerne at fastholde borgere i fleksjob med ganske få timer frem for at tilkende en førtidspension? 

Der er flere legitime hensyn bag kommunernes praksis: 

• Lovgivningen kræver, at arbejdsevnen afprøves og udvikles. 

• Arbejde – også få timer – har dokumenteret positiv effekt for den enkelte. 

• Det antages ofte, at fleksjob er økonomisk mere fordelagtigt for kommunen. 

Denne artikel udfordrer ikke de to første hensyn. Artiklen afdækker alene om den nuværende incitamentsstruktur i det kommunale finansieringssystem skaber utilsigtede økonomiske tilskyndelser, der modarbejder intentionen om at fastholde borgere i beskæftigelse. 

Ydelsesudgiften taler for fleksjob 

Ser man isoleret på overførselsudgiften, er fleksjob billigere. 

Et eksempel med en borger i fleksjob, der arbejder tre timer om ugen til 180 kr. i timen, giver en kommunal nettoudgift på cirka 138.000 kr. årligt, når der tages højde for flekslønstilskud, statsrefusion og flekslønsbidrag. 

Såfremt samme borger modtog førtidspension uden lønnede timer, koster det til sammenligning knap 180.000 kr. årligt i kommunal medfinansiering. 

Forskellen er således omkring 50.000 kr. om året i fleksjobbets favør. 

Hvis man alene ser på ydelsesbudgettet, understøtter incitament strukturen målet om at fastholde flest mulige i beskæftigelse. 

Udligningssystemet ændrer billedet 

Kommunaløkonomi er imidlertid mere end overførselsudgifter. Når man inddrager tilskuds- og udligningssystemet, bliver billedet mere komplekst. 

Kort fortalt skal det socioøkonomiske udgiftsbehov i tilskuds- og udligningssystemet opfange det udgiftspres, som borgernes socioøkonomiske status kan medføre for kommunen, og mindske forskellene mellem kommunerne på dette område. Udgiftsbehovet består af 18 kriterier, og særligt kriteriet “20-59-årige uden beskæftigelse” har betydning for beskæftigelsesområdet. En kommune modtager i 2026 82.794 kr. pr. borger, der opfylder kriteriet. Men ”uden beskæftigelse” defineres snævert og der tages ikke hensyn til antal arbejdstimer eller i hvilken sammenhæng. Det betyder, at selv én times beskæftigelse om ugen medfører, at borgeren ikke længere opfylder kriteriet. 

Konsekvensen er enkel: 

• En førtidspensionist uden lønnede timer tæller med i udligningen. 

• En fleksjobber med tre timer om ugen gør ikke. 

Når man medregner den samlede udligning (udligning af udgiftsbehov og skatteudligning), bloktilskud, skatteindtægter og kommunale ydelsesudgifter, viser regneeksemplet, at den samlede kommunale nettoudgift i fleksjobscenariet faktisk kan være højere end ved førtidspension. 

Det skyldes primært bortfaldet af den udligning, som kommunen ikke længere modtager, når borgeren ikke kategoriseres som ”uden beskæftigelse”. 

Handicapkriteriet forstærker incitamentsproblemet 

Udfordringen stopper ikke her. 

I udligningssystemet findes også kriteriet ”Antal personer med handicap”. Det kompenserer kommuner med mange 20-59-årige uden for arbejdsstyrken, som inden for en femårig periode er diagnosticeret med en aktions- eller bidiagnose, der kan medføre handicap. 

Også her gælder, at borgeren skal være uden for arbejdsstyrken for at tælle med. 

Det betyder, at: 

• En borger i fleksjob – selv med ganske få timer – ikke indgår i kriteriet. 

• Men at samme borger på førtidspension uden arbejde vil indgå. 

I visse tilfælde kan kommunen dermed miste betydelig udligning ved at fastholde en borger i et meget lille fleksjob frem for at tilkende førtidspension. 

Hvis borgeren i ovenstående eksempel også udgår af handicapkriteriet ved at få et fleksjob vil det økonomiske tab forværres markant. Dette er særlig interessant, da enhedsbeløbet for handicapkriteriet er 152.480: 

Tabellen viser, at når handicapkriteriet medregnes, ændres det kommunaløkonomiske regnestykke markant. Førtidspension medfører i dette eksempel en samlet nettogevinst for kommunen, mens et fleksjob på tre timer om ugen indebærer en betydelig nettoudgift. Det illustrerer, hvordan udligningssystemet kan skabe et økonomisk incitament, der trækker i modsat retning af beskæftigelsespolitiske målsætninger. 

Indsatsudgifter er ikke medregnet 

Regneeksemplet ovenfor tager alene højde for overførselsydelser og de udligningsmæssige konsekvenser. Der medregnes ikke de ressourcer, der ofte bruges på at etablere og fastholde små fleksjob, eksempelvis: 

• Opfølgning og sagsbehandling 

• Mentorordninger 

• Virksomhedskontakt og understøttelse 

• Håndtering af perioder med ledighed i fleksjob 

Indregnes disse omkostninger, svækkes det økonomiske incitament for de helt små fleksjob yderligere. 

En strukturel spænding 

Der er ingen tvivl om, at fleksjobordningen har en vigtig social og arbejdsmarkedspolitisk funktion. Spørgsmålet er imidlertid, om tilskuds- og udligningssystemet understøtter intentionen om at arbejde altid, skal kunne betale sig – også for kommunen. 

Når selv få timers beskæftigelse kan medføre bortfald af væsentlig udligning, opstår der en strukturel spænding mellem: 

• Beskæftigelsespolitiske mål 

• Kommunaløkonomiske incitamenter 

Det kan i yderste konsekvens betyde, at det økonomisk set er mere fordelagtigt for kommunen, at en borger står helt uden for arbejdsstyrken, end at vedkommende arbejder ganske få timer. 

Det er næppe en tilsigtet konsekvens. Men det er en konsekvens, der kalder på en principiel drøftelse af, om incitamentsstrukturen i det kommunale finansieringssystem harmonerer med ambitionen om at fastholde borgere – også med meget begrænset arbejdsevne – i beskæftigelse. 

Hvordan ser det ud for din kommune? 

Er du blevet nysgerrig på hvordan det hele hænger sammen på et mere grundlæggende plan eller hvordan effekten kan se ud i din kommune, så tilbyder Dataproces en analyse på netop dette. 

Du er velkommen til at kontakte Kasper Lund Nødgaard for en snak på KN@dataproces.dk