December nærmer sig med hastige skridt, og 2023 er ved at nå sin afslutning. Dette gælder både i landets kommuner, hvor budgetter for kommende år er vedtaget, der er truffet beslutning om valget mellem statsgaranti og selvbudgettering, og blikket rettes for de fleste mod regnskabsafslutningen i starten af det nye år. I Dataproces er vi så småt ved at gøre os klar på det kommende års begivenheder med Kommunaløkonomisk Forum i starten af januar, som den næste store begivenhed.
I Dataproces har vi i efteråret ikke ”lagt på den lade side,” som vi siger det heroppe i Nibe ved Limfjordens kyst. Vi har brugt efteråret på at udvikle og udarbejde flere forskellige analyser i samarbejde med jer. Analyser, som har det formål at sætte fokus på og undersøge, hvordan udviklingen i jeres finansieringsgrundlag forventes at udvikle sig i de kommende år. Afsættene herfor har været mangeartede og har vedrørt verdensomspændende begivenheder som inflationsudviklingen og krigen i Ukraine til mere jordnære problemstillinger som udviklingen i grundværdierne og betydningen herfor for udviklingen i finansieringsgrundlaget. Resultatet heraf har vi forsøgt at beskrive i nedenstående artikel, som vi håber kan inspirere jer og danne grobund for kommende års arbejde.
Analyser på baggrund af aktuelle problemstillinger
Skattesanktioner som følge af kommunernes budgetaftaler for 2023
Vi beskæftiger os med analyser af, hvilken økonomisk konsekvens, som det forventes at have for kommuner-ne, at de pålægges individuel og/eller kollektive sanktioner som følge af, at rammen for skatteforhøjelser og -nedsættelser, der blev aftalt i Aftale om kommunernes økonomi for 2023, ikke overholdes i kommunernes budgetter for 2023.
De individuelle sanktioner tilfalder de kommuner, der i budgetaftalerne har valgt at hæve skatten. Den kollektive sanktion tilfalder alle landets kommuner og tiltager over en årrække. Sanktionerne modregnes i det statslige bloktilskud og rammer derfor de enkelte kommuner forskelligt. Vi udarbejder analyser på kommuneniveau og sætter den enkelte kommunes forventede økonomiske konsekvenser i perspektiv til de øvrige kommuner.
Effekten af de fordrevne ukrainere på Tilbagegangskriteriet
Det har foranlediget mange spekulationer i de kommuner, der udløser Tilbagegangskriteriet, hvorledes de ukrainere, der er blevet fordrevet fra krigen i Ukraine, vil påvirke udgiftsbehovet i kriteriet. Vi har derfor udarbejdet en analyse for flere kommuner, der opgør den forventede udvikling i kriteriet over perioden 2023-2028, når den forventede hjemrejse af de fordrevne ukrainere er tillagt Dataproces’ sædvanlige prognose for Tilbagegangskriteriet.
I analysen skitseres den forventede udvikling i hits, enhedsbeløb samt udgiftsbehovet i kriteriet, såfremt ukrainere er eller ikke er indregnet i prognosen for perioden. Dette både på landsplan og for den enkelte kommune. Analysen giver ligeledes et indblik i beregning af udgiftsbehovet i kriteriet, der kompliceres af prognosen for hjemrejse af de fordrevne ukrainere.
Grundværdier og det nye ejendomsvurderingssystem
Forinden reformen af tilskuds- og udligningssystemet i 2020 blev der indgået forlig vedrørende et nyt ejendomsvurderingssystem samt boligbeskatning. I 2021 udkom de første nye ejendomsvurderinger i en række kommuner, der viste, at der i kommunerne har været betalt for meget i boligskat over perioden 2011-2020. Dette medfører, at der med de nye ejendomsvurderinger forventes en nedjustering af grundværdierne i bl.a. yderkommunerne, hvor de skønnes at have været sat for højt, mens det modsatte forventes at gøre sig gældende for fx bykommunerne. Op- eller nedjustering af grundværdierne har betydning for kommunernes indtægter via tilskuds- og udligningssystemet i henhold til grundskyldsprovenuet, der har en effekt på kommunernes tilskud/bidrag via skatteudligningsordningen.
For at skabe et billede af, hvad der kan være i vente, når de nye ejendomsvurderinger bliver offentliggjort i de kommende år, har vi udviklet en analyse, der giver et skøn for de økonomiske konsekvenser, som ændringerne af de forestående grundværdier forventes at kunne have for den enkelte kommune og for kommunetyper på tværs af landet.
Forholdet mellem den objektive opgørelse af Handicapkriteriet og de afholdte udgifter i den enkelte kommune
Der forekommer en uoverensstemmelse mellem den objektive opgørelse af Handicapkriteriet i regi af tilskuds- og udligningssystemet og de udgifter, som kommunerne reelt afholder til handicapområdet, og vi har i udligningsteamet udarbejdet en analyse, der kortlægger denne uoverensstemmelse.
Baggrunden for analysen er, at datagrundlaget, der ligger til grund for opgørelsen af kriteriet i regi af den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse, indeholder en række uhensigtsmæssigheder som fx gendiagnosticering, fastfrysning af KMF’en, og at der er borgere med et handicap, der ikke falder inden for kriteriet. Analysen søger at redegøre herfor med afsæt i kommunespecifikt datamateriale og omfatter en beskrivelse af de objektive forhold, der tilskrives kriteriet med fokus på datagrundlaget herfor samt en kortlægning af de udgifter, som kommunen reelt afholder på handicapområdet.
Analyser med fokus på reformen af tilskuds- og udligningssystemet
Det samlede finansieringsgrundlag i regi af det det gamle og det nuværende tilskuds- og udligningssystem
I Dataproces arbejder vi også med det historiske perspektiv på udviklingerne inden for tilskuds- og udligningssystemet, hvor teamet for tiden har fokus på en analyse, der skitserer, hvordan den enkelte kommune forventes at udvikle sig i henhold til indtægts- og udgiftssiden af systemet med afsæt i det nuværende system kontra det gamle system, hvis dette ikke var blevet erstattet. Analysen bryder den enkelte kommunes finansieringsgrundlaget ned i de enkelte bestanddele, herunder de samlede tilskud og udligning efterfulgt af henholdsvis udligningseffekten og øvrige tilskud isoleret set. Udgiftssiden udforskes med afsæt i udgiftsbehovsopgørelsen i forhold til landsgennemsnittet.
Formålet med analysen er at kaste et blik på, hvorvidt din kommune i henhold til det samlede finansieringsgrundlag er bedre stillet efter reformen eller ville være bedre stillet, hvis systemet ikke var blevet reformeret.
Effekten af reformen af tilskuds- og udligningssystemet i henhold til kommunernes udgiftsbehovsopgørelse
Reformen af tilskuds- og udligningssystemet medførte en række centrale omlægninger af udgiftsbehovsopgørelsen, og vi skitserer i en analyse den forskel, der er mellem den enkelte kommunes udgiftsbehov i regi af det gamle kontra det nuværende system over perioden 2020-2023. Analysen klarlægger inden dette, hvad din kommune blev stillet i udsigt i henhold til tab/gevinst som følge af reformen.
Der anlægges ligeledes et analytisk perspektiv på udgiftsbehovsopgørelsen med hensyn til indarbejdelsen af beskæftigelsestilskuddet i det generelle system som følge af reformen. Analysen skitserer, hvorledes finansieringsgrundlaget i den enkelte kommune ville have udviklet sig, hvis ikke beskæftigelsestilskuddet var blevet indarbejdet i det generelle system kontra den realiserede udvikling i finansieringsgrundlaget siden reformen. Dette for at opgøre, hvorledes kommunen er bedre eller værre stillet, ved at beskæftigelsestilskuddet med udligningsreformen blev afskaffet.
Ønsker du at vide mere om, hvordan I kan styrke jeres viden om tilskuds- og udligningssystemet i samarbejde med Dataproces, så kontakt Teamleder Kasper Lund Nødgaard på KN@dataproces.dk eller 2555 1918. Da vi hele tiden er opmærksomme på, hvordan vi på bedste vis kan understøtte jer i arbejdet med tilskuds- og udligningssystemet, er vi også altid interesserede i at høre, hvad der fylder hos jer i kommunerne – så tøv endelig ikke med at tage fat i os.
