Med august måneds afslutning og de kortere dagens indtog, er de første spadestik efterhånden lagt blandt landets kommuner i forhold vedtagelsen af kommende budgetår. I forbindelse med vedtagelsen skal hver kommune beslutte om budgetlægningen skal foretages med afsæt i det statsgaranterede grundlag eller baseres på kommunens eget skøn over den forventede udvikling i henholdsvis kommunens befolkningssammensætning og indkomstgrundlag.
Økonomisk Redegørelse er et centralt værk når denne vurdering skal foretages. Skønnet over kommunernes samlede udskrivningsgrundlag, som fremgår af netop Økonomisk Redegørelse, anvendes til at opgøre det statsgaranterede grundlag hvert år i maj – og er således den mest direkte indikator for, hvorvidt statsgarantien hvert år er skønnet for højt eller lavt når en opdatering heraf udkommer i august. Hertil kommer, at der de seneste år er forekommet og har været store udsving i disse vurderinger. Hvornår kommer recessionen? Hvilken betydning har inflationsudviklingen? Og hvordan påvirker den faldende anlægsramme og dermed lavere pres på byggebranchen et eventuelt valg om at selvbudgettere? Disse samt mange andre spørgsmål har vi i Dataproces forholdt os til de seneste par uger.
Netop usikkerhederne for udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag fremgår af tabel B.21 i Økonomisk Redegørelse og er afgørende for vurderingen af udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag. Det netop opdaterede skøn fra 31. August 2022 fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 1: Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
Kilde: Økonomisk redegørelse, august 2022, Finansministeriet
Som det fremgår af ovenstående tabel er skønnet for udviklingen i kommunernes skattegrundlag for 2023 tiltaget med 0,6 mia. kr. siden maj måned. Dette ligner denne udvikling, der forekom fra maj til august måned sidste år med fokus på det forventede grundlag for 2022 hvor skønnet aftog med 3,9 mia. kr.
Netop forventningen til udviklingen i udskrivningsgrundlaget er et afgørende parameter for hvorvidt det er en god ide at overveje at selvbudgettere. Des højere usikkerhed der er med udviklingen des større differencer forekommer der i skønnet. Og dermed også en potentiel større gevinst for den enkelte kommune såfremt den vælger at selvbudgettere og udviklingen i udskrivningsgrundlaget forekommer mere gunstig end det statsgaranterede niveau. En sådan tendens har vi kunne se de forudgående år for landsplansudviklingen. Og netop en ændring i landsskønnet vil smitte af på den enkelte kommunes finansieringsgrundlag som følge af en forøget udligningseffekt uagtet hvordan kommunens egne skatteindtægter udvikler sig.
Udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan er derfor det vigtigste parametre for hvorvidt det er en god ide for de enkelte kommuner at selvbudgettere. En vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan på eksempelvis 28 mia. kr. vil for en kommune med i omegnen af 50.000 indbyggere kunne medføre en potentiel vækst i det samlede finansieringsgrundlag på over 1 pct. eller mere end 40 mio. kr.
Til at foretage disse beregninger af kommunens eget grundlag har Dataproces udviklet et værktøj, der for den enkelte kommune kan skitsere, hvorvidt det vil være en god ide at selvbudgettere eller ej, og den risiko, som er forbundet hermed. Prognoseværktøjet gør det muligt for kommunerne at træffe et velinformeret valg om statsgaranti eller selvbudgettering. Værktøjet understøtter og hjælper med at beregne forskellige scenarier vedrørende udviklingen i kommunens udskrivningsgrundlag og udgiftsbehov på baggrund af de parametre, som bliver efterreguleret såfremt kommunen vælger at selvbudgettere.
Har du lyst til at vide mere om, hvordan vi i Dataproces arbejder med at kvalificere valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering og styrke jeres budgetvaretagelse, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Alene i 2022 har vi indtil videre rådgivet mere end hver fjerde af landets kommuner i regi af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Du kan kontakte Kasper Lund Nødgaard på KN@dataproces.dk eller 25551918.
