OffDig 2019

Offentlig Digitalisering 2019

Mød Dataproces 13.-14. marts, når Dansk IT slår dørene op til den årlige konference om offentlig digitalisering

Tirsdag d. 5. marts 2019

Traditionen tro inviterer Dansk IT alle, der arbejder med offentlig digitalisering til konference i Musikhuset i Aarhus. Offentlig Digitalisering er Danmarks største konference på sit felt, og nyder godt af deltagelse fra mere end 1500 interessenter fra bl.a. kommuner, regioner, statslige og offentlige institutioner samt leverandører og konsulenthuse. Formålet med konferencen er at hente inspiration, udveksle erfaringer og networke med de øvrige deltagere, som tæller alt fra frontdesk-medarbejdere og forvaltningschefer, til virksomheder og ministre.

Programmet i 2019 byder på intet mindre end 10 spor med sessioner i form af oplæg, cases, debatter og workshops. Fælles for alle sessioner er, at de fokuserer på såvel den strategiske og politiske del af digitaliseringen, som den operationelle og helt lavpraktiske.

Kom og mød os

Dataproces deltager på konferencen for at indhente ny viden og for at mødes med nuværende og kommende samarbejdspartnere, til en snak om hvordan vores RPA-løsninger understøtter den enkelte kommunes digitale transformation. Det gælder bl.a. løsninger som MARC Fleksløn og MARC Autorisationskontrol, der begge frigiver tid og ressourcer og understøtter retmæssigheden gennem automatiseret, regelret tilskudsberegning og kontrol. Det er også muligt at høre mere om vores borgerrettede selvbetjeningsløsning til automatiseret digital sags- og aktindsigt, Min Sag©.

Skal du med til konferencen? Og vil du vide mere om Dataproces, vores MARC-robotløsninger og hvordan vi kan hjælpe din kommune med at optimere arbejdsgange og processer? Kontakt os før eller under konferencen, og aftal et møde.