APV_puslespil_landskab

Fokus på trivsel og arbejdsmiljø

Kontinuerlig vækst og udvikling

Torsdag d. 1. oktober 2020

Kontinuerlig vækst og udvikling betyder kontinuerlig travlhed og forandring – hvilket stiller store krav til både ledere og medarbejdere i Dataproces.

For at sikre medarbejderes og lederes trivsel, og klæde dem på til den fortsatte udvikling i Dataproces, har vi foretaget en arbejdspladsvurdering (APV), i samarbejde med cand. Psych. Sascha Helene Kjærup.

Løbende APV’er baner vejen for fortsat udvikling.

En APV kortlægger det aktuelle psykiske og fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og er dermed et stærkt værktøj for virksomheder, der ønsker klarhed omkring konkrete udfordringer og muligheder. Den viden og indsigt som APV’en afdækker, er afgørende for Dataproces, hvis virksomheden skal fortsætte den kontinuerlige vækst og udvikling.

Sascha Helene Kjærup fortæller, at værdien af en APV er tæt sammenhængende med de afsatte ressourcer samt den bagvedlæggende motivation. ”I Dataproces er der en vilje til forandring. Af samme grund har jeg været rigtig glad for samarbejdet med Dataproces.” udtaler Sascha, der afslutter APV’en med en skriftlig redegørelse og konkret handlingsplan.

Kjartan Jensen, direktør i Dataproces, forklarer: ”Dataproces er i dag en mellemstor virksomhed, med en bred portefølje, og der knokles dagligt for at sikre vores fortsatte relevans på markedet - som udvikler og leverandør af værdiskabende løsninger. Hvis det skal lykkedes, så er det afgørende at vi er bevidste om sammenhængen mellem struktur, kultur og trivsel. Og det er den bevidsthed, som APV’en hjælper os med at skærpe.”

Også Dataproces sætter pris på samarbejdet og vil arbejde videre med Saschas indsigt, resultater og anbefalinger med afsæt i virksomhedens egen arbejdsmiljøgruppe.