
VoresNøgletal
KommuneProfil samler kommunale data i et overskueligt og visuelt dashboard, så det bliver lettere at skabe overblik, gå i dybden og formidle komplekse sammenhænge til både ledelse, fagområder og politikere. Løsningen kombinerer høj visuel kvalitet, fleksible sammenligningsmuligheder og et solidt fagligt datagrundlag, så kommunen får et stærkere beslutningsgrundlag i både den daglige styring og de større strategiske drøftelser.
Med KommuneProfil får I adgang til meningsfulde nøgletal om blandt andet økonomi, demografi, socioøkonomi og strukturelle forhold. I kan arbejde ud fra standarddashboards eller sammensætte jeres egne visninger, alt efter om behovet er hurtig politikerbetjening, ledelsesrapportering, budgetseminarer eller større analyser. Løsningen er standardiseret, så benchmarking bliver relevant og brugbar – også når sammenligningen ikke bør være med nabokommunen, men med kommuner med lignende rammevilkår.
En af de særlige styrker i KommuneProfil er koblingen mellem faglighed og fleksibilitet. Data udvælges, behandles og opdateres af fagpersoner, og løsningen udvikles løbende efter den politiske dagsorden og brugernes behov. Det betyder, at KommuneProfil ikke er en statisk løsning, men et aktivt værktøj, hvor nye nøgletal og relevante temaer kan bringes i spil, når aktuelle emner fylder i medierne eller i den kommunale ledelse.
KommuneProfil gør det samtidig nemt at formidle indsigter videre. Dashboards kan deles via visningslink, bruges direkte på storskærm, indgå i PowerPoint-præsentationer eller omdannes til redigerbare PDF-filer til dagsordener, bilag og mødemateriale. Det gør løsningen oplagt til alt fra løbende afrapportering til budgetforberedelse og temadage om kommunens økonomi og rammevilkår.
Nøgletal I ikke selv har direkte adgang til – bl.a. via forskermaskinedata
Standardiseret datagrundlag, der gør benchmarking mere retvisende
Fleksible sammenligningsmuligheder med relevante kommuner
Visuelle dashboards til ledelse, politikere og fagområder
Løsningen følger den politiske dagsorden og udvikles løbende
Klar formidling af komplekse data og sammenligningsforudsætninger


