Så blev kommunernes budget for 2024 frigivet

I Dataproces rådgiver vi 40 af landets kommuner om udviklingen i deres forventede grundlag for 2025 og frem. På baggrund af vores modeller og det netop frigivet data har vi beregnet udgangspunktet for kommunernes samlede udgiftsramme (nettodrift- og anlægsudgifter) for 2025 og de forskydninger, der på baggrund af budget 2024 forventes at forekomme i hver kommunes grundlag. Lyder dette interessant? Så læs endelig videre og få en forsmag på, hvordan sommerens udgiftsramme kommer til at se ud.

Hvert efterår vedtager landets kommuner et budget for det kommende år. Dette bruges som nævnt i indledningen til at beregne det samlede udgiftsniveau (nettodrift- og anlægsudgifter) for kommende års statsgaranterede finansieringsgrundlag. Kommunernes samlede nettodrift- og anlægsudgifter kan inddeles i fire overordnede rammer, herunder:

Hertil er både servicerammen og anlægsrammen underlagt hver sin sanktionsmekanisme, såfremt rammen overskrides de enkelte år. Afvigelserne, der her forekommer fra år til år, vedrører typisk en udvidelse af rammen, som aftales i forbindelse med økonomiaftalen, ændringer i kommunernes opgaver som vedtages af folketinget eller en overskridelse af de fastlagte udgiftsrammer. I 2022 har dette været tilfældet, som fremgår af denne artikel:

Kommuner står til historisk overskridelse af anlægsrammen

For overførselsudgifterne reguleres disse via budgetgarantien, der herigennem sikrer, at kommunerne over en toårig periode har fuldt finansiering af disse udgifter. Hertil kommer, at disse i forbindelse med økonomiaftalen hvert år skønnes for det kommende år, hvorfor det vedtagne niveau for budget 2024 ikke altid danner grundlaget for kommende års statsgaranti. Eksempelvis var der en afvigelse mellem budget 2023 og statsgarantien 2024, da dette udkom i sommer. Sundhedsudgifterne vedrører i høj grad den kommunale medfinansiering og følger niveauet som fastlagt her.

Som det fremgår af ovenstående, er den største udvikling sket på overførselsområdet, hvor der er skønnet med et udgiftsniveau på 100,6 mia. kr. mod 90,3 mia. kr. for statsgarantien 2024. Hertil kommer en vækst i den samlede ramme på 33,3 mia. kr. Tages der højde for den samlede pris- og lønudvikling, er den isolerede vækst i udgiftsrammen i et fastpris-niveau (2024) 11,6 mia. kr., hvoraf de 5,6 mia. kr. forekommer som følge af en stigning i overførselsudgifterne, mens den resterende andel fordeler sig mellem anlægs- og serviceudgifter.

Ovenstående niveau afspejler den samlede udgiftsramme, som kommunerne forventes at blive underlagt i budget 2025. I udligningssystemet afspejler disse de samlede nettodrift- og anlægsudgifter. Gældende for hver kommune opgøres der på baggrund af denne udgiftsramme et demografisk (aldersbetinget) udgiftsbehov pr. indbygger og et socioøkonomisk udgiftsbehov pr. indbygger.

Den demografiske opgørelse udgør 67 pct. af den samlede udgiftsbehovsopgørelse. Denne opgørelse afspejler et gennemsnitsbeløb, der på baggrund af kommunernes budgetterede udgifter for 2024, kan henføres til eksempelvis de 0-5 årige og 85+ årige borgere. Kommunernes budgetterede udgifter bliver fordelt til de enkelte aldersgrupperinger igennem 28 fordelingsnøgler, der dækker over service-, overførsels- sundheds-, og det kommunale anlægsområde. Til hvert kommunale udgiftsområde hører en fordelingsnøgle på baggrund af kontoplanen, som fordeler udgifterne i henhold til alder. Nedenstående tabel skitserer de 28 fordelingsnøgler, hvilket beløb de hver især udgør for statsgarantien 2024 og forventes at udgøre for statsgarantien 2025. Tabellen omfatter ligeledes, hvilken procentandel de enkelte fordelingsnøgler udgør af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter.

Udsvingene de enkelte fordelingsnøgler imellem afspejler grundlæggende de forskydninger, der hvert år forekommer i den kommunale budgetlægningsproces. Når fordelingsnøglen for førtidspensionsområdet eksempelvis stiger med 4,5 mia. kr. fra statsgarantien 2024 til prognosen for statsgarantien 2025 skyldes det, at landets kommuner med afsæt i budget 2024 forventer en stigning i udgifterne hertil. Modsat er eksempelvis tilfældet på udgifterne til de 6-16 årige, der nok tiltager med 3,9 mia. kr., men samlet set forventes at udgøre en mindre andel af det samlede udgiftspres (15,3 pct. i 2024 mod 15,0 pct. i 2025).

Ovenstående afspejler forskydningerne i kommunernes budget med afsæt i de vægte, der var gældende for statsgarantien 2024. Hvert år opdateres vægtene, der fordeler ovenstående nøgler, således der løbende tages højde for eksempelvis forskydningen i pensionsalderen, politiske prioriteringer som minimumnormeringer og lignende tiltag.

Omkostningsvægtene for 2025 statsgarantien kender vi først til sommer, når bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne, også kendt som udligningsloven, bliver vedtaget. Her vil vi få et indblik i, hvordan fordelingen af ovenstående 28 nøgler vil rykke sig og hvilken betydning, det har for det endelige gennemsnitsbeløb pr. indbygger, som den demografiske udgiftsbehovsopgørelse er et udtryk for. Eksempelvis steg udgiftspresset pr. borger med cirka 7.000 kr. for 60-64-årige mellem statsgarantierne for 2021 og 2022, da førtidspensionsomkostningerne blev fordelt anderledes årene imellem.

Nedenstående tabel er én af de fem tabeller i bilag 2 af udligningsloven, der skitserer omkostningsvægtene for det aldersbestemte udgiftsbehov for statsgarantien 2024. Der er taget udgangspunkt i 2024, da omkostningsvægtene for 2025 først kommer i sommeren 2024.

I bilag 2 i Bekendtgørelsen er omkostningsvægtene opgjort gennem fem tabeller, hvoraf ovenstående er den ene af disse. Omkostningsvægtene justeres hvert år i modsætning til de socioøkonomiske kriterier, der kun kan ændres gennem en udligningsreform. Tabellen ovenfor illustrerer, at den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsnet vejer særligt tungt i aldersgrupperne 65-74-årige samt 75-84-årige, der vægter henholdsvis 28 og 23 pct. af den samlede opgørelse. På overførselsområdet er det derimod aldersintervallerne mellem 20 og 49 år, der vægter tungest med hensyn til kontanthjælp, revalidering og fuldtidsaktivering, mens førtidspensionsområdet vægter tungt for de 55-59-årige og 60-64-årige på henholdsvis 21 og 22 pct. Sygedagpenge har en nogenlunde jævn fordeling mellem aldersgrupperne dog med en voksende byrde med en stigende alder.

Af de 28 fordelingsnøgler, som kommunens serviceudgifter for kontoplanen fordeles til, udgør overførselsområdet 10 fordelingsnøgler (fordelingsnøgle 19-28 i tabel 2). Serviceudgifterne 17 nøgler (fordelingsnøgle 1-17) og den kommunale medfinansiering til sundhedsvæsenet udgør én nøgle (fordelingsnøgle 18). For anlægsudgifterne fordeles disse forholdsmæssigt ud via de 28 fordelingsnøgler.

Mellem offentliggørelsen af kommunernes budgetter for det kommende år pr. januar måned samt vedtagelsen af udligningsloven i sommeren, hvorunder omkostningsvægtene specificeres, falder de socioøkonomiske kriterier på plads sammen med befolkningsfremskrivningen for det kommende år. De forskellige politiske beslutningsgrundlag relateret til udligningssystemet falder ligeledes på plads, Økonomiaftalen vedtages og aktstykket udkommer. Hermed er grundlaget for statsgarantien på plads.

Med afsæt i denne skitsering af forudsætningerne for tilblivelsen af statsgarantien vil der i den sidste del af artiklen være fokus på, hvad der med offentliggørelsen af kommunernes budgetter for 2024 har ændret sig inden for de aldersbetingede enhedsbeløb med forbehold for de facetter af systemet, der endnu ikke er offentliggjort.

Processen frem mod statsgarantien 2025 er lige påbegyndt med offentliggørelsen af kommunernes budgetter for 2024, hvormed grundlaget for de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter foreligger. Med budgetoffentliggørelsen kan vi se, hvordan de demografiske enhedsbeløb forventes at udvikle sig fra statsgarantien 2024-2025.

Som det fremgår af ovenstående tabel, forventes det, at der vil forekomme en vækst i det gennemsnitlige demografiske udgiftsbehov pr. indbygger på 3.829 kr. Dette følger af den vækst i det samlede udgiftsbehov på 33,3 mia. kr., som fremgik af tabel 1. Sammenlignes udviklingen i de enkelte aldersgrupperinger med den gennemsnitlige udvikling kan det ses, at der forventes en vækst over gennemsnittet i enhedsværdien for de 0-5 årige, mens den aftager for de 85+ årige. Dette afspejler udviklingen i kommunernes budget for 2024 set i forhold til budgettet for 2023. Men også den forventede udvikling i antallet af 0-5 årige og 85+ årige, der forventes at forekomme i befolkningsfremskrivningen til maj måned.

I Dataproces vejleder vi mere end 40 af landets kommuner omhandlende udviklingen i tilskuds- og udligningssystemet og betydningen for egen kommunes overordnede økonomi for de kommende år. Dette gør vi med afsæt i vores platform til kommunal økonomistyring (KØS), der anvendes både til valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering og udviklingen i egen kommunes økonomi for overslagsårene.

Ønsker I at vide mere om, hvordan I kan styrke jeres budgetvaretagelse i samarbejde med Dataproces, så kontakt Afdelingschef Kasper Lund Nødgaard på KN@dataproces.dk eller 25551918.