Statsgaranti eller selvbudgettering? For mange kommuner føles valget hvert år som værende givet på forhånd. Statsgarantien er det sikre valg, da hver kommune i dette tilfælde kender kommende års indtægter og dermed kan sikre ro i budgetlægningsprocessen. Dette har betydet, at der i 2023 blot var otte kommuner, som valgte at selvbudgettere mens 90 kommuner valgte det statsgaranterede grundlag.
Valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering skal vedtages i forbindelse med budgetgodkendelsen hvert år. Hvorefter hver kommune senest den 15. oktober skal indberette dette til ministeriet.
Afgørende for valget er således om hver kommune tror på, at det statsgaranterede grundlag er enten over- eller undervurderet set i forhold til både landsplansudviklingen og den enkelte kommunes egen befolkningsmæssige og skatterelaterede udvikling. Des større kvalitet en sådan vurdering beror på, des større sandsynlighed er der således for, at den enkelte kommune træffer det rigtige grundlag.
Til at hjælpe med dette valg udviklede vi i Dataproces sidste år Prognoseværktøjet: Statsgaranti eller selvbudgettering? 20 af landets kommuner gjorde sidste år brug heraf til at træffe afgørelse om dette valg. Vi har i år forfinet værktøjet således at beslutningen herom kvalificeres yderligere.
Hvorfor skal I overveje valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering?
Hvorfor overhovedet overveje at selvbudgettere? Valget kan for mange af landets kommuner virke tungt og uoverskueligt og bero på alt andet end en sikker mavefornemmelse. Spøgelset fra finanskrisen og perioden omkring 2009-2012 kommer stadig til syne, når vi i Dataproces er ude at præsentere vores værktøj. Dette skyldes, at når valget om selvbudgettering hvert år træffes i midten af oktober måned beror dette på en formodning om hvordan udviklingen vil forløbe i det kommende år. Økonomiske kriser kan her optræde, krige kan opstå og andre begivenheder indtræffe der gør, at statsgarantien for mange er det sikre valg, som giver ro i maven.
Ikke desto mindre kan der være mange mio. kr. på spil for den enkelte kommune såfremt det rigtige valg træffes. I perioden 2017-2018-2019 blev kommunernes statsgaranterede grundlag undervurderet med i alt 502 mio. kr. For en landsgennemsnitlig kommune med 45.000 indbyggere ville et valg af selvbudgettering i alle år have medført et øget finansieringsgrundlag på i alt fire mio. kr. Havde kommunen haft en vækst i henholdsvis befolkningstallet og ud-skrivningsgrundlaget over landsgennemsnittet ville gevinsten herfor have været højere. Perioden er udvalgt, da det kendetegner den seneste ”normale” periode inden for område. For 2020 ville gevinsten have været på 38 mio. kr., i 2021 på mere end 150 mio. kr. og et tilsvarende niveau forventes pt. i skønnet for 2022-2023.
Det er dog altid let at være bagklog og efterse den historiske udvikling. En høj grad af is i maven og tiltro på egne analyser af både egen kommunes udvikling og landsudviklingen er således påkrævet, før et kvalificeret valg kan træffes i nutiden. For at understøtte dette har vi i år udvidet vores værktøj og suppleret det med forskellige sandsynlighedsberegninger og prognoser for udviklingen i henholdsvis folketallet og udskrivningsgrundlaget for den enkelte kommune og på landsplan.
Hvad er sandsynligheden for et højere eller lavere folketal og udskrivningsgrundlag end i det statsgaranterede niveau?
Rundt omkring i de forskellige kommuner ved vi, at en ting er tro og mavefornemmelser, noget andet er velbegrundede antagelser, beregninger, fakta og lignende baseret på faglige vurderinger. Til at understøtte dette har vi i Dataproces udviklet en sandsynlighedsberegning til at understøtte hvorvidt henholdsvis folketallet eller udskrivningsgrundlaget for den enkelte kommune udvikler sig mere eller mindre gunstigt end antaget i statsgarantien.
Sandsynlighedsberegningen beror på data og observationer tilbage fra 2007 hvor den nuværende kommuneinddeling blev vedtaget. For folketallet er denne beregning baseret på en normalfordeling for den årlige udvikling i folketallet pr. 1 januar justeret for et eventuelt eget skøn over det forventede folketal. Indtaster en bruger et andet bud, end vores beregning, justeres prognosen for valg af statsgaranti eller selvbudgettering herefter. Resultatet visualiseret som en graf, der således viser de historiske udsving og de forskellige forudsætninger for vores grundlag.
Det samme gør sig gældende for vores sandsynlighedsberegning for udviklingen i udskrivningsgrundlaget i henholdsvis den enkelte kommune og på landsplan. Her vurderes det på baggrund af eksterne kilder som eksempelvis økonomisk redegørelse hvorvidt det vil være en god ide at selvbudgettere eller vælge det statsgaranterede grundlag som følge af den forventning til landets økonomiske udvikling, der heri afspejles. Som det fremgår af nedenstående illustration har særligt dette område været underlagt store udsving de seneste år, hvor et valg af selvbudgettering ville have medført en betydelig økonomisk gevinst for samtlige af landets kommuner.
For 2024 er scenariet for udskrivningsgrundlaget pt. at dette er svagt undervurderet i statsgarantien jævnfør vores sandsynlighedsberegning for udfaldet heraf. Dette beror på den historiske udvikling mellem budget og regnskab fra 2007 og frem og justeres løbende efter den forventede udvikling i økonomisk redegørelse. Kvalificeringen i ovenstående beror på de ting og tiltag, der var funderet i økonomisk redegørelse. Som noget nyt har vi i år også lavet yderligere beregninger vedrørende den forventede udvikling i udskrivningsgrundlaget på landsplan. Dette med afsæt i de løbende prognoser, der tilgår omhandlende udviklingen i landets bruttonationalprodukt (BNP) og inflation. Såfremt brugerne af løsningen gerne vil tage højde herfor, kan dette tilvælges i vores prognoseværktøj gennem justeringerne af de enkelte parametre bokse. I dette tilfælde vælges det under ”parametre landsplan” at justere udskrivningsgrundlaget for BNP- og/eller inflationsudviklingen fremfor eksempelvis den forventede udvikling i økonomisk redegørelse.
På den måde kan forskellige scenarier afprøves og beregninger foretages førend valget om statsgaranti eller selvbudgettering træffes. Lyder ovenstående interessant og har din kommune behov for at skabe mere tryghed om jeres arbejdsgange med tilskud og udligning? Så tøv ikke med at kontakte afdelingschef Kasper Lund Nødgaard på 25 55 19 18 eller KN@dataproces.dk. Kasper er altid klar til en snak om og hjælp med at afklare om Dataproces’ ekspertise inden for område kan have gavn i din kommune.
