Ny lovændring om mellemkommunal refusion for førtidspension på vej

Hvilken refusionsregel har forrang? I situationer, hvor både 6-årsreglen og institutionsreglen efter deres ordlyd har været gældende i samme tidsrum i forhold til finansieringen af en førtidspension, har det været problematisk at finde ud af, hvilken af de 2 regler, der har haft forrang, og som der således har skullet betales efter.
Altså, var det den bevilgende eller den anbringende kommune, der skal betale? (i situationer, hvor det ikke er den samme kommune).

Efter Ankestyrelsens praksisændring i 2019 ophører institutionsreglen med at gælde for førtidspensioner, som har været omfattet af en 6-årsregel, der er udløbet. Denne regelfortolkning ligger helt uden for forudsætningerne for alle de IT-systemer, som har håndteret finansieringsreglerne på førtidspensionsområdet.

Udskydelsesreglen med hensyn til 6-årsreglen har på nogle punkter været håndteret forskelligt i IT-systemerne i forhold til den måde, Ankestyrelsen har fortolket reglerne.
Desuden har udskydelsesreglen medført behov for ophobning af persondata i en uforholdsmæssigt lang periode, hvilket det i forhold til de persondataretlige regler har skabt udfordringer for IT-systemerne at håndtere.

Når en førtidspensionist i mellemkommunal henseende er omfattet af en situation, hvor institutionsreglen finder anvendelse, skal der efter udkastet til lovforslag altid ske finansiering efter denne regel.
Er førtidspensionisten ikke omfattet af institutionsreglen, vil der kunne ske finansiering efter 6-årsreglen, hvis denne ikke er udløbet på det pågældende tidspunkt. Institutionsreglen har med andre ord altid forrang.

Med den nye formulering af forrangsreglen sikres det, at institutionsreglen altid vil have gyldighed, når betingelserne herfor er opfyldt. Det forhold, at der har været en udløbet 6-årsregel tilknyttet borgerens pension, vil således ikke kunne medføre institutionsreglens bortfald.

Udskydelsesreglen for så vidt angår 6-årsreglen ophæves. Fremover vil det således kun kunne være relevant med finansiering efter 6-årsreglen i perioden, der ligger 6 år efter det tidspunkt, hvor pensionisten (første gang) fraflytter den kommune, der har bevilget pensionen.

Forrangsreglen for institutionsreglen vil få 3 års tilbagevirkende kraft fra 01.01.2024. Det vil sige, at indtil 01.01.2021 havde 6-årsreglen i en lang række tilfælde forrang.
I de tilfælde, hvor den anbringende kommune har finansieret borgerens førtidspension i det relevante IT-system eller ved direkte betalinger til opholdskommunen, kan et sådant krav kræves betalt af den bevilgende kommune, hvis 6-årsreglen løb på det pågældende tidspunkt. Der påløber lige nu 3 års forældelse på sådanne krav, og der vil indtil 01.01.2024 være et meget kort vindue for fremsættelse af de dele af et sådant krav, som endnu ikke er forældet.
For så vidt angår tiden efter 01.01.2021 vil de bevillingskommuner, der igennem IT-systemer eller ved direkte betalinger har finansieret borgerens førtidspension, kunne videresende dette krav til den anbringende kommune. For så vidt angår den finansiering, der har fundet sted umiddelbart efter 01.01.2021 og frem, vil der begynde at indtræde successiv forældelse fra og med 01.01.2024.

Ankestyrelsens praksis med, at en ”udløbet 6-årsregel kunne fjerne institutionsreglen”, bliver ændret fra og med 01.01.2021, således at institutionsreglen i sådanne situationer også gælder (og har forrang, jfr. ovenstående) i perioden herefter.
Hvis man som anbringende kommune har haft udgifter i det relevante IT-system eller ved direkte betalinger til opholdskommunen i perioden indtil 01.01.2021, men pensionen har haft en udløbet 6-årsregel, kan et sådant krav kræves betalt af opholdskommunen.
Der påløber lige nu 3 års forældelse på sådanne krav, og der vil indtil 01.01.2024 være et meget kort vindue for fremsættelse af de dele af et sådant krav, som endnu ikke er forældet.
Har opholdskommunen omvendt efter 01.01.2024 haft finansieringen i en periode pga. den udløbede 6-årsregel, kan dette krav rejses mod den anbringende kommune. For så vidt angår den finansiering, der har fundet sted umiddelbart efter 01.01.2021 og frem, vil der begynde at indtræde successiv forældelse fra og med 01.01.2024.

Udskydelsesreglen forsvinder i princippet med fuld tilbagevirkende kraft fra og med 01.01.2024. Det vil sige, at fra denne dato kan der ikke længere gælde nogen 6-årsregel i sager, hvor pensionen er tilkendt 01.02.2015 eller før (gammel 6-årsregel).
Dette skyldes, at den gamle 6-årsregel løber fra tilkendelsestidspunktet. Eftersom tilkendelsestidspunktet i disse sager ligger mere end 6 år tilbage, og udskydelsesreglen forsvinder med tilbagevirkende kraft, vil der ikke fra og med 01.01.2024 være nogen gyldig 6-årsregel for disse pensioner.

For så vidt angår pensioner tilkendt 02.02.2015 eller senere (ny 6-årsregel), løber 6-årsreglen fra det tidspunkt, hvor borgeren er fraflyttet tilkendelseskommunen. Der vil således sagtens kunne være en periode af 6-årsreglen tilbage for så vidt angår disse pensioner, men der skal fra 01.01.2024 ses bort fra al tidligere udskydelse af 6-årsreglen.
For perioden indtil 01.01.2024 gælder udskydelsesreglen efter både den nye og den gamle 6-årsregel fortsat og skal håndteres efter de hidtil gældende udskydelsesregler. Eftersom krav vedrørende perioden op til 01.01.2024 principielt kan fremsættes indtil 01.01.2027, vil det fortsat frem til denne dato være relevant at undersøge, om der er sket udskydelse efter de hidtil gældende udskydelsesregler for så vidt angår krav, der vedrører perioden op til 01.01.2024.

De ovennævnte forrangsregler for institutionsreglen gælder dog som nævnt for perioden fra 01.01.2021 og frem. Selvom der efter dette tidspunkt findes en udskudt 6-årsregel, har finansiering efter institutionsreglen altså forrang frem for 6-årsreglen i dette tidsrum.