Med foråret kommer Regnskab 2020, befolkningsudvikling, og dermed kan både beskæftigelsestilskuddet og midtvejsreguleringen estimeres for den enkelte kommune. Dette er et nøgletal for både prognosen for 2021 og senere for budget 2022.
Med foråret følger også foreløbige regnskab for forudgående års kommunale finanser samt udgivelsen af kommunernes budgetterede udgifter for det igangværende år. Nogle kommuner har allerede justeret budget 2021 siden budgetvedtagelsen, og her er det allerede et korrigeret budget, der danner grundlag for arbejdet med prognosen efter 1. kvartal. Måske skal der allerede nu foretages justeringer i planlagte aktiviteter?
Forårets nøgletal giver ikke bare overblik over regnskabet og dermed eventuelle overførsler mellem årene i din kommunes økonomi, men nøgletallene er også vigtige for tilskud og udligning i kommunen.
Befolkningsudviklingen for 1. kvartal bidrager med et overblik over udviklingen i tilbagegangskriteriet i regi af udligningssystemet og betydningen herfor vedrørende kommende års budget. Derudover foreligger nu beregningsgrundlaget for beskæftigelsestilskuddet og midtvejsreguleringen for den enkelte kommune.
En sidste regning fra beskæftigelsestilskuddet
Udgifterne til de forsikrede ledige blev frem til og med budget 2020 reguleret under ét gennem beskæftigelsestilskuddet. Fremadrettet ser det dog anderledes ud, idet beskæftigelsestilskuddet bliver reguleret for sidste gang i sommeren 2021. Vi ved allerede nu, at det for alle kommuner bliver en negativ regulering, og der kommer dermed en regning til alle til sommer.
Med afsæt i de foreløbige regnskabstal gengiver nedenstående tabel udgifterne til de forsikrede ledige fordelt efter en kommunetypeinddeling. Afsættet herfor er perioden januar-december 2020, hvortil supplementsperioden mangler for december måned. Nedenstående estimat må således forventes at være en smule under den endelige opgørelse, som forekommer i slutningen af april.
Udgifterne højest i byområderne – men også lavest
Som det fremgår af ovenstående tabel var udgifterne i 2020 højest i bykommunerne efterfulgt af kommunerne placeret i yderområderne. Gældende herfor var bykommunerne kendetegnet ved både at indeholde den kommune, hvis indbyggere afholdte de højeste udgifter til de forsikrede ledige samt den kommune, der havde færrest dagpengemodtagere og følgelig udgifter til de forsikrede ledige. Kendetegnet herfor var, at begge kommuner var hovedstadskommuner. Vestegnskommunen Ishøj brugte således 3.678 kr. pr. borger på overførselsudgiften til de forsikrede ledige, mens der i Rudersdal Kommune blev spenderet 2.277 kr. mindre på samme område med en udgift på i alt 1.401 kr. pr. indbygger.
Hvorfor kommer der en regning?
Udgifterne til de forsikrede ledige blev frem til og med budget 2020 reguleret under ét gennem beskæftigelsestilskuddet. Større eller mindre udgifter end landsgennemsnittet afspejler derfor ikke nødvendigvis et større eller mindre pres på kommunekassen. I stedet er det afgørende, om udgifterne for kommunen er tæt på eller overgår den kompensation, der qua overførselsområdets karakter hvert år bliver reguleret via en statslig kompensation.
Frem til og med 2020 skete dette for udgifterne til de forsikrede ledige igennem beskæftigelsestilskuddet , der igennem en kommunaløkonomisk tre-trins-raket således sikrede overensstemmelse mellem de kommunale overførselsudgifter til de forsikrede ledige og den statslige kompensation heraf. Dette via en fortløbende udmelding omkring det forventede udgiftspres, en midtvejsregulering med udgangspunkt i en opdateret konjunkturprognose samt en efterregulering med afsæt i de endelige regnskabsdata. Netop sidstnævnte mangler og kan – med afsæt i den foreløbige regnskabsudmelding vedr. udgifterne til ledige, konkretiseres allerede nu, hvor det er tydeligt, at kompensationen i midtvejsreguleringen i sommeren 2020 var for stor i forhold til den realiserede udvikling. Det betyder, at vi begraver beskæftigelsestilskuddet til sommer med en betragtelig efterregning til hver enkelt kommune.
Forbered dig på regningen!
Hvordan efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet mere præcist falder ud, og hvad det har af betydning for de forskellige landsdele, vil blive uddybet i et kommende webinar, der afholdes af Dataproces den 3. marts kl. 09.00.
Ekspert i udligning Kasper Lund Nødgaard og Forretningspartner Lone Friis, vil på webinaret gennemgå regnskab 2020 med afsæt i dets betydning for efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Herunder præsenteres en analyse af, hvordan udgifterne til de forsikrede ledige fra budget 2021 og frem kompenseres og reguleres.
Du kan tilmelde dig webinaret her: https://event.webinarjam.com/register/65/n138zb54
Vil du allerede nu kende den specifikke betydning for din kommune, kan du kontakte Dataproces på www.dataproces.dk/kontakt
