Header - jura - lovforslag-01

Har I fokus på lovforslag nr. 27 og nr. 85 så I er klar fra d. 1. januar 2022?

Lovforslagene får virkning fra 1. januar 2022. I denne artikel gennemgås lovforslagene, uklarhederne og anbefalinger hertil.

Tirsdag d. 23. november 2021

I øjeblikket verserer to lovforslag i Folketinget, som fra d. 1. januar 2022 vil indføre generel mellemkommunal refusion for kommunale sundhedslovsudgifter. Området har en stor økonomisk volumen for kommunerne, og samtidig er lovforslagenes refusionsbetingelser meget forskelligartede i forhold til, hvad vi er vant til efter retssikkerhedsloven.

Allerede nu står det klart, at lovændringen indfører ændrede incitamentsstrukturer og en række uklarheder, som formentlig vil ende i retstvister, hvis ikke der i løbet af lovgivningsprocessen sker ændringer.
Der er tale om de to lovforslag nr. 27 og nr. 85 i indeværende folketingsår.

Lovforslag nr. 85 indeholder ændringer til sundhedsloven, som generelt vil indføre mellemkommunal refusion for sundhedslovsudgifter for visse mellemkommunale borgere.

Lovforslaget suppleres af forslag nr. 27, som muliggør, at sundhedslovsudgifter kan indregnes direkte i servicelovstaksten for visse tilbud.

Ny mellemkommunal ordning efter sundhedsloven

Hvad indebærer det så, at en sundhedslovsydelse bliver mellemkommunal efter sundhedsloven, jfr. lovforslag nr. 85?

Allerede nu findes der i sundhedsloven en mellemkommunal refusionsordning for færdigbehandlede patienter og hospicer. Denne ligner væsentligt retssikkerhedslovens refusionsregler.


Med det nye lovforslag bliver der skabt et helt nyt mellemkommunalt setup for næsten alle øvrige kommunale sundhedslovsydelser. Dette kan være med til at skabe begrebsforvirring for dem, som er vant til at arbejde med mellemkommunal refusion efter retssikkerhedsloven, og der vil af denne årsag blive skabt retstvister, fordi forholdene først skal afklares.


Årsagen til dette er for det første, at ikke alle de institutioner, som er refusionsbærende efter retssikkerhedsloven, bliver refusionsbærende efter de nye regler i sundhedsloven – og omvendt. For det andet er ikke alle de refusionsbærende situationer i retssikkerhedsloven refusionsbærende efter de kommende regler i sundhedsloven.

Af de refusionsbærende institutioner i retssikkerhedsloven er f.eks. fængsler, sygehuse, ældre-/plejeboliger og friplejeboliger ikke refusionsbærende efter sundhedsloven. Med hensyn til de refusionsbærende situationer i retssikkerhedsloven contra sundhedsloven, er det således:

  • Anbringelsessager efter retssikkerhedsloven er refusionsbærende efter sundhedsloven

  • Efterværnsager efter retssikkerhedsloven er refusionsbærende i visse tilfælde efter sundhedsloven

  • Fritvalgssager efter retssikkerhedsloven er ifølge høringsnotatet, som er en del af lovforarbejderne, refusionsbærende efter sundhedsloven. (Dog er dette ikke helt overbevisende, hvis sagen sættes på spidsen, men dette kræver en retstvist)

  • Passivitetssager efter retssikkerhedsloven er ikke refusionsbærende efter sundhedsloven

Ny mulighed for at indregne sundhedslovsudgifter i tilbudstaksten

Lovforslag nr. 85 indfører ret til mellemkommunal refusion, når borgeren er anbragt på et refusionsbærende tilbud i en refusionsbærende situation – uanset om det er kommunen, der yder sundhedslovsydelsen, om den betaler en privat aktør for at gøre det, eller om ydelsen bliver ydet på botilbuddet.


Også på et andet punkt bliver der dog pillet ved refusionsmulighederne, når sundhedslovsydelsen ydes direkte på et botilbud omfattet af serviceloven, og når ydelsen ydes af botilbuddet. Det er her, lovforslag nr. 27 kommer ind i billedet: Denne lov muliggør, at også sundhedslovsudgifter fremover kan indregnes i servicelovstaksten.


Allerede i dag ydes en række sundhedslovsydelser ude på tilbuddene. Det er typisk hjemmesygepleje, der er tale om. For så vidt angår institutioner for mindreårige, vil det typisk være sundhedspleje. Når dette fremover sker, vil der være ret til mellemkommunal refusion for sundhedslovsydelsen, allerede når der er ret til mellemkommunal refusion efter retssikkerhedsloven, hvis tilbuddet er omfattet af takstbekendtgørelsen. Dette forhold skyldes retssikkerhedslovens §9c, stk. 9.

Denne bestemmelse siger nemlig, at:

Hvis der for ydelsen er fastsat en takst eller beregnet et priskrav efter lov om social service, har opholdskommunen ret til refusion svarende til taksten eller priskravet.


Med lovforslaget bliver de sundhedslovsydelser, der ydes på tilbuddet nemlig til en del af servicelovstaksten. De vil således være refusionsbærende, uanset om borgeren i øvrigt udløser ret til refusion efter de kommende bestemmelser i sundhedsloven.

Tvister mellem kommunerne vil som udgangspunkt blive dyrere end sædvanlig

Ankestyrelsen vil ikke have kompetence i de kommende mellemkommunale sager efter sundhedsloven.

Ankestyrelsen har i udgangspunktet kompetence i sager om, hvorvidt udgifter er omfattet serviceloven. Dog følger det af retssikkerhedslovens §60, stk. 3, at Ankestyrelsen ikke har kompetence i forhold til sager om selve takstberegningen.


Kommunerne kan derfor næsten udelukkende få afgjort de tvivlsspørgsmål, som den nye lovgivning forventelig giver anledning til, ved domstolene. Kommunerne er derfor henvist til at gå rettens vej, hvis de er uenige om betalingsforpligtelsen efter sundhedslovens mellemkommunale bestemmelser.


Der er efter forældelsesloven 3 års forældelse på mellemkommunal refusion efter sundhedsloven. Når sundhedslovsudgifterne er indregnet som et priskrav efter serviceloven, er der dog kun 1 års forældelse på udgifterne efter retssikkerhedsloven.

Det er umagen værd at gøre forarbejdet inden 1. januar 2022

Lovforslagene får virkning fra 1. januar 2022. Jurist Esben Høier Schmidt anbefaler:

”...at kommunerne allerede nu identificerer og gør sig overvejelser om hver enkelt mellemkommunale sag – både med hensyn til de borgere, der opholder sig i kommunen og de borgere, der opholder sig i andre kommuner, og hvor man således i løbet af første kvartal 2022 kan forvente at begynde at modtage mellemkommunale regninger efter sundhedsloven.”


Man bør derfor udsøge og klassificere alle sager alt efter, om vedkommende opholder sig på et refusionsbærende tilbud – og om vedkommende er kommet til tilbuddet i kraft af en refusionsbærende situation. Hér er det vigtigt at være opmærksom på, hvor den mellemkommunale ordning efter retssikkerhedsloven og den mellemkommunale ordning efter sundhedsloven ikke overlapper, og at der kan være situationer, hvor en borger er mellemkommunal i forhold til retssikkerhedsloven men ikke sundhedsloven og vice versa.


Og så skal man endelig overveje, om et tilbud er omfattet af takstbekendtgørelsen – og derfor, om man ved modtagelse af fremtidige mellemkommunale regninger skal bede om en udspecificering af takstberegningen, så man sikrer sig, at der ikke pludselig skjuler sig nogle uhjemlede sundhedslovsudgifter i taksten.



Vil du vide mere? Tilmeld dig Dataproces' nyhedsbrev inden d. 24. november eller send mail til Dataproces' Kommunikation så får du tilsendt en video, hvori Esben Høier Schmidt, jurist hos Dataproces, går i dybden med lovforslagene, uklarhederne og hvordan man kan afhjælpe dette inden 1. januar 2022.


Hvis du har spørgsmål eller indspark til lovændringerne, hører vi gerne fra dig, eller hvis kommunen har brug for sparring i forbindelse med udsøgning og gennemgang af sager.